Kategori arkiv 'Uncategorized'

Istedløven

I aftes var Tee-Vee “Anne og Anders” på besøg i Flensborg, inklusive et kig på løven. Derfor har jeg fået lyst at genkalde mine indtryk fra jeg selv var der for nu seks år siden:

 

“Min tur til Flensborg Kirkegård er efter en pludselig indskydelse, der ganske vist har modnet par måneder først – lige siden der stod i den lokale, at Istedløven ville blive genindviet, i anledning af at den er kommet tilbage til sin rigtige plads.

Løvens historie er (for) kort:
Den rejstes her i Flensborg, ganske tidstypisk, som hovent triumfmonument efter den danske sejr i krigen 1848, for derefter at blive flyttet til Berlin efter den tyske sejr i 1864, og så siden til København efter de allieredes sejr i 1945.

Her i 2011 er den så – nu uden en krig – flyttet tilbage til Flensborg, som et symbol på dansk-tysk venskab og forhåbentlig forsoning.

Løven er stillet op det samme sted i Flensborg som oprindelig, nemlig på Alter Friedhof ved Stuhrsallee. Det er den første kommunale kirkegård, som der står i folderen, og helt igennem arkitekttegnet. Selvom man dengang ikke kunne se den fra luften, er den alligevel udlagt som et omrids af en antik sarkofag, også ifølge folderen.

 

 

Kapellet, die Bunsenkapelle,  er samtidig indgangsportal for kirkegården. Indvendig giver kuplen helt mindelser om det sixtinske kapel, men er ganske lille.

 

 

Så ud på græsplænen.

 

 

Flot, prægtig er den, som den står i denne tid, gylden og smukt belyst af middagssolen der titter ned gennem løvet.

 

 

Den øverste del, der er boltet på, er alt hvad der er tilbage af den oprindelige inskription. Resten er genskabt plus tilføjet, så der nu alt i alt står:

Isted den 25. juli 1850 – Rejst 1862
2011 genrejst som tegn på venskab
og tillid mellem danskere og tyskere.

 

De dansktalende besøgende guides af en engageret dansk arkitekt ansat ved Flensborg By, Henrik Gram, som blandt andet påpeger, at også hvis man er en løve, kan man komme til at se unødigt hoven eller bøs ud, når man fotograferes sådan nedefra. Ligesom Uffe Ellemann ville have set ud.

Han har derfor medbragt et billede fra mens løven stadig var på værksted, fotograferet lige på, som viser at den i virkeligheden er en stor sød missekat.

 

Alle medaljer har en bagside – not.

 

Ligesom når jeg har kørt cykelløb syd for grænsen, er der kage og kaffe-borde; her i den nærliggende Christiansenpark.
Det er plakatteksten, der skal bemærkes:  Tag des offenes Denkmals – Mindesmærkedag – med flere arrangementer.

Kagebordet får dog min største opmærksomhed, ligesom når jeg er nede for at cykle.”

Selskabets midtpunkt

I almindelighed higer jeg efter både selskab og anerkendelse, så det burde være lige mig at lære spille harmonika, eller holde en tale, steppe, charmere på flydende italiensk, danse tango, synge en vise, komme i det flotteste tøj…
Dagdrømmende ser jeg det da også tit altsammen for mig.

Men når det kommer til stykket, er jeg egentlig ikke så meget for at være i opmærksomhedsfocus.

Lodtrækning i forsamlinger, nope, her sidder jeg som nok den eneste, der tænker gevinsten er at undgå blive trukket ud.
Pyh, Cykellandsstævnet 2008 under festmiddagen med sponsorgevinster, hvor jeg var uheldig og det gik galt – my number came up – så jeg måtte traske hele den tunge vej op til podiet i hallen, duknakket og uden at se til siderne, for at modtage et gavekort på 1000 kr.

Rød skjorte, too much.
Mandlen i risalamanden, need I tell?   – jeg synker hellere.

 

foto: Leif Lausten

 

 

Av, også sommeren ’14 med cykelklubben, hvor jeg var helt i centrum, men egentlig hellere var fri.

Dingelingindlæg

Hale Pelleløs

.
Jeg kom helt tilfældig forbi ham, da jeg kiggede rundt på maps.google.com efter billedbobler.

Billedbobler er billeder, der kan panoreres hele vejen rundt i med musen, alle 360 grader, ligesom Google Street View. Men det er et billedpunkt man selv som fotograferende kan optage og sætte på Google Maps, hvor alle kan se dem.
Jeg kan forresten se, at denne her ikke er fra Lebøl, som der står, men fra Trillen ved Høruphav.

Sportsdigt

 

Cykelsko og skadestue

 

rimer på

 

kravebensbrud 🙁

(juli ’14)

Endnu et afslag…

Jeg er ellevild med Siri.

“Det er sødt af dig, Asger, men det kan ikke blive os to.”

 

Ja, jeg har fået en ny iPhone, eller rettere en lettere brugt af slagsen.
Det kan være det var derfor.

 

IMG_2679

Så lille den er, ligner det ganske vist en løvfrø, men så ville den være meget mere lysende grøn. Det er nok en butsnudet frø; de er almindelige her på Broagerland. Her går vi nemlig en tur på stien fra Dynt til Spar-Es.

 

På cykelstien

2015-06-29_19.06.03._boble

Kommunen har en Giv-et-praj service, hvor man kan indberette mangler, men jeg blev nødt til at vedhæfte det talende billede, fordi ledsagekommentarer ikke virkede.

Uh, det ER altså et væmmeligt sted dér på cykelstien ved Madeskov, for foden af bakken. Man kan komme i fuld fart nedad og så køre ind i denne top, der oven i købet er sværere at få øje på end et hul.

Den blev nu ikke accepteret til reparation alligevel.

– – –
Update sommer 2016: NU er den lavet.

Av

Den gyldne middelvej er ikke altid den bedste.
I hvert fald ikke når der er tale om en dobbeltplankebro over bækken.

skovturen

Bortset fra et klemt og såret skinneben, skete der ikke noget. Til gengæld har jeg fået en sådan set kærkommen påmindelse om, at på en cykel må man gerne være vågen hele tiden.

Det var en mtb-tur med min yngste, de go’e steder i Sønderskoven og Høruphav. Godt jeg havde Mads med, til at overtage kameraet  🙂

 

2015-06-14 14.05.30 kopi

 

Nabokat

Jeg har en stiltiende overenskomst med naboens kat;
vi deler min terrasse:
Den sidder i det fjerneste hjørne og skuer
–  eller så sover den der på varme dage.
Den passer sig selv, jeg passer mig selv.
Vi kigger på hinanden, forbi hinanden, siger ingenting.
Betryggende og ikke påtrængende selskab.

P1150086_red

 

Direkte henvendelse vil der aldrig blive tale om.
Eventuelt kan man diskret glemme en paraply i hjørnet når det regner,
og den bliver modtaget lige så diskret;
helt ifølge overenskomsten.

P1150062red2

 

Story of my life

Don’t it always seem to go
That you don’t know what you’ve got
Till it’s gone

(Joni Mitchell: Big Yellow Taxi)

Her skete det

Omsider, min meget lille debut som klassisk/spansk guitarist offentligt, ved en fernisering på galleriet KunstPunkt i Augustenborg.
Ikke koncert, kald det hellere stemningsmusik.

That’s one small step for man, a giant leap for ME!

 

IMG_2133_Red

« Ældre indlæg