Den gyldne middelvej er ikke altid den bedste.
I hvert fald ikke når der er tale om en dobbeltplankebro over bækken, og man ta’r midten.

Bortset fra et klemt og såret skinneben, skete der ikke noget. Til gengæld har jeg fået en sådan set kærkommen påmindelse om, at på en cykel må man gerne være vågen hele tiden.

Det var en mtb-tur med min yngste, de go’e steder i Sønderskoven og Høruphav. Godt jeg havde Mads med, til at overtage kameraet  🙂