En masse trætte cykelsko uden fødder, kendte og mindre kendte. Det betyder? Jo altså:
Min forhåbning om et gensyn med Rynke’rne blev hurtigt indfriet, efter en invitation til Team Rynkebys træningstur Sønderborg-Rømø og retur igen.
Start klokken 8 i en kølig tåge, den første defekt har lige meldt sig, men vi har lovning om sol over skyerne.
Lidt senere bliver det da også til bare arme og ben, så jeg får overhovedet ikke brug for den alternative overskrift Rømørøvtur.
Ved Rødekro slutter dem fra Aabenraa a’ sig til os.
Og i Skærbæk støder resten af holdet fra Team Rynkeby til; de er kørt fra Kolding samtidig.
Støder TIL, ikke sammen, selvom det næsten ser sådan ud.
Alle på vej ud over Rømødæmningen. Team Rynkeby Sønderborg s kaptajn Poul F. er ham på den gule cykel.
Forbi Skt. Clemens Kirke på Rømø, på vej nedover mod Havneby.
Gensyn med billedet hvor de fleste har stillet trætskoene, ved turens vendepunkt og pause; her er vi blevet inviteret indenfor hos “Blue Water Shipping” i Havneby.
Man skulle synes det nærliggende at være mere træt andetsteds, men jeg ser ingen der har smidt bukserne.
Mit ydmyge måltid. Cykelrytteres glubende kulhydrathunger underskønnes og undervurderes tit; der var dog heldigvis mere senere.
Jeg nøjes med at vise mine egne velplankede klubkammerater, for ikke at komme ud i en spisesituationsindiskretion.
Igen på cyklerne og nordpå mod dæmningen, gennem Rømøs lyngklitter og skov.
Snart hjemme igen, ned over Sundeved mod Als.
Altid liv omkring Julie; mix-mandskaber er nu særlig charmerende.
Gensyn med Mariekirkens tårn i Sønderborg klokken seks sharp. Det har været en god dag.
Det er gået smertfrit og føltes let, selv ved hjemkomsten efter de 230 km, og jeg var sikker på at også skulle cykle igen dagen efter.
Søndag morgen var jeg så ganske forskrækkeligt øm og mør over det hele, og pjækkede fra søndagstræningen.
Man skulle tro det er lykkedes nogen på en eller anden måde at smugle en ært ind under min sadel dén morgen inden vi kørte fra Sønderborg.
For jeg er en rigtig langtursrytter.
Ser ud til at have været en dejlig (laaaang) tur 😀
Uha, jeg har mange gange overvejet at tage samme flotte tur – i bil. 🙂
Uden af den grund at undlade forplejningen midtvejs.