Rund Um Die Schlei 2008

Et skønt luksusproblem at have, problemet med at komme op af sækkestolen efter det sidste af Tour’ens eftermiddagstransmission, fordi baglårene kramper ved ethvert forsøg. Lige så jeg hyler op af forskrækkelse og smerte. Og griner ad det.
Det skønne er, at tilstanden beror på jeg kørte rigtig godt i dag, 150 km i det tyske “Rund um die Schlei ” cykelmotionsløb (RTF, Rad Touren Fahren). Det udgår fra Schleswig og rundt i landskabet omkring indfjorden Slien.

Vejrudsigten var ellers bla bla bla bla bla, som jeg gerne plejer at skrive, omend mere udførligt.

De ventede regnbyger var lige ved at få mig til at blive hjemme, men nu da det ikke var heldagsregn der var lovet, valgte jeg gukskelov i sidste øjeblik at give det en chance.
Godt, for vejrudsigten var ligegyldig derefter, og de byger der kom undervejs var nærmest velkomne da det kom til stykket. De kølede ligefrem dejligt undervejs, hvor motoren jævnligt var rødglødende.
.

nummer

.
Kraven kunne godt være vasket med Photoshop, det VED jeg, men et billede MÅ vel gerne sige noget om livet som det er.

I år havde jeg ellers tænkt mig forsøge blande mig med alle slags cyklister, for ligesom at opleve noget mere, og ikke bare den sædvanlige endorfinrus. Startede egentlig i bageste halvdel, men da de første kilometer af starten var ovre, var jeg kommet til (det var i dag ellers bare for ØVELSENS skyld) at sidde så godt, i en skrumpende ottemandsgruppe helt fremme, at jeg bare ikke KUNNE smide sådan én fra mig.
Derfor blev det til en nonstop i rasende tempo de første 72 km til depot 2 (Kontrolle 2, som det hedder dernede).

Heldigvis kom jeg efter stoppet til at køre med flere forskellige andre. Ved tyske RTF tages aldrig tid, ligesom der ikke er nogen resultatliste eller bare liste over de gennemførte. Man lusker bare i mål. Men sjovt nok går der tilsyneladende ikke dybere skår i fornøjelsen og fremdriften af den grund.

Tidligere hvor jeg har skrevet fra cykelmotionsløb i Tyskland, sagde jeg at det var lidt usikkert hvorvidt tyskerne kunne køre på cykel. Det kan en hel del af dem. Hurra, de er ligesom os.
.

schlei08kage
De kan også spise kage.
Hurra, ligesom mig.

1 thought on “Rund Um Die Schlei 2008

  1. Vilberg Olafsson

    Du var i Tyskland at cykle i går! jeg troede næsten du var taget ned til Mallorca igen ifølge billederne. Ses.

Skriv et svar