Der falder brænde ned.

 

Hvis altså man ikke passer på.
Klippestykker fra bjergvæggen falder ned af sig selv, eller de går løs når bjergklatrere øver sig dér.

Vi er ved en lillebitte havneby Port Valldemossa på Mallorcas nordkyst, og er cyklet derned ad 4 km smal vej af hårnålesving. Den snor sig ned til havet fra hovedvejen, som går højere oppe langs kystens bjergryg.

Drøner man nedad på cyklen er det med at have øjnene med sig, for der ligger også faktisk et klippestykke hist og her.

Mine to cafékompagnoner er lige netop nået først ned til restauranten.

.

.

.

.

Medsolende mallorcakat

 

Port Valldemossa er en charmerende lillesøster til det større og kendte Sa Calobra længere oppe ad kysten, hvor opkørslen er tre gange længere, men til gengæld også bred og trafikeret. Der er endda begrænsning for busser, så de må køre derned om formiddagen og opad om eftermiddagen. Jeg har aldrig selv været der. Gemmer det stykke af lagkagen, så der er noget til en anden gang. Opad igen.

 

.

.

.

Til sidst atter et vue ovenfra, hvor havnen kun lige anes dernede.

.

.

.

.

Det ser da også godt ud på papiret.

.

PØLSEPINDEN burde overskriften have været, for jeg kan åbenbart blive ved at koge suppe på den, cykel-mallorcaturen i april.