Förde-CTF mountainbikeløb

– arrangeret af Radsport Club Oeversee, i søndags på den tyske side af grænsen, i skovene på den anden side af Flensborg fjord.

CTF, Country-Touren-Fahren, er i Tyskland en udbredt (og misundelsesværdig) løbsform indenfor motionscyklingen, enten på mountainbike eller på crosscykel i terrænet, vistnok overvejende i vinterhalvåret.

Rammerne for arrangementet cirka de samme som ved et almindeligt motionscykelløb, men man følges så nogenlunde ad på en turen, idet der er “guider”, mastere, fra den arrangerende klub, turledere der kender ruterne, i stedet for skiltning. Det fremgår næsten af kortet hvorfor det er helt fint at have en indfødt guide.

.
ruter

.
1-2 guider fører altså hver gruppe, og gruppen består af alle dem der vil køre samme distance og eventuelt tempo. Ruterne og distancerne (3-4 forskellige) er planlagt på forhånd, og man slutter sig bare ved starten til den gruppe der kører ønskede strækning.

Som i alle tyske motionsløb gratis for unge under 18, og meget små startpenge for os andre. Ta’ den! Burde inspirere. Tilmelding på stedet. Og varm suppe, kager og kaffe bagefter.

Lykkedes mig at komme afsted hjemmefra om morgenen, selvom det var fristende at blive (liggende) hjemme, nu jeg ingen forhåndsaftaler havde. Men endnu har jeg aldrig oplevet at fortryde nogen af den slags cykeludskejelser, undervejs eller bagefter, så det er bare om at have tillid til dét.

Den meste regn kom vist om natten, så det var noget opblødt mange steder på skovstierne. Det regnede også nu og da undervejs, men betød ingenting, man var jo svinet til i forvejen. Ruten var utrolig, næsten udelukkende på stier i skovene omkring Glücksburg-Holnis, stor udfordring.

Gætter på der var 40-50 stykker til starten, klokken 10.

.

.
Kom i mål sidst på eftermiddagen, efter gruppen havde haft tre kædesprængninger med udbedring derude, og tre gøren holdt ved depot.
For mit vedkommende desuden en rejustering af et sæt nye bremseklodser der næsten blev slidt ned på denne ene tur, af meget mudder plus mange bakker og forhindringer.
Det var nu ikke på noget tidspunkt så mudret at man ligefrem sad fast eller skulle sejtrække igennem, i hvert fald ikke med lidt forudseende manøvrering.

Havde den lykke at være mellem de overlevende 6 i gruppen på “die Marathonstrecke”, til gengæld var alle de andre var gået hjem da vi kom ind. Men der var da suppe, kaffe og nogle kagekrummer tilbage alligevel. Min spøg, der var kage nok, dagen reddet.

Da jeg tog hjem til Sønderborg var min cykel oven i købet renere end da jeg tog afsted, for der var en varmtvands-højtryksrenser til rådighed. Understellet fik også lige en tur før cykelskoene skulle af.
.

spul

.

Resten af mine fotos kan ses som diasshow her.

Desuden findes der arrangørklubbens billeder (under “Photogalerie”) og en tysk deltagers billeder.

 

Der er mere om tyske motionscykelløb, CTF og RTF (Rad-Touren-Fahren, på racercykel), i et indlæg bragt i cykelklubblad sidste år.

Bor man i overkommelig afstand fra Nordtyskland, er det oplagt at deltage i cykelarrangementer her, der er noget forfriskende og lidt anderledes over dem.
Bedste sted at finde dem er www.helmuts-fahrradseiten.de under Termine.

2 thoughts on “Förde-CTF mountainbikeløb

  1. Trine

    Hey Asger, fin blog du har her 🙂 Du er jo rigtig mountainbiker kan jeg se – fedt! Selv får jeg ikke kørt så meget i skoven selvom jeg synes det er super skønt!
    Sov godt 🙂

  2. AsgerF

    Tak. Sjovt at høre fra dig.
    Ja, det er jeg helt vild med om vinteren, men ellers er jeg nu nok mest en racercyklist der vil dét mest muligt af året, og så griber til MTB’en for at overleve vinteren.
    Men jeg må indrømme at sidst på efteråret, når de kendte asfaltveje gennem atter en sæson er blevet repeteret og rerepeteret, så begynder jeg at længes LIDT efter at udforske skov- og markvejene, på mountainbiken.

Skriv et svar