Istedløven

I aftes var ” TV Anne og Anders” på besøg i Flensborg, inklusive et kig på løven. Derfor har jeg fået lyst at genkalde mine indtryk fra jeg selv var der for nu seks år siden:

 

“Min tur til Flensborg Kirkegård kommer efter en pludselig indskydelse, der ganske vist har modnet par måneder først – lige siden der stod i den lokale, at Istedløven ville blive genindviet, i anledning af at den er kommet tilbage til sin rigtige plads.

Historien om løven er (for) kort:
Løvemonumentet rejstes her i Flensborg, ganske tidstypisk, som en triumf efter den danske sejr i krigen 1848.
Efter den tyske sejr i 1864 blev den flyttet til Berlin, og efter de allieredes sejr i 1945 flyttet til København.

Men her i 2011 er den så – nu uden en krig – flyttet tilbage til Flensborg, som et symbol på dansk-tysk venskab og forhåbentlig forsoning.

 

Løven er stillet op det samme sted i Flensborg som oprindelig, nemlig på Alter Friedhof ved Stuhrsallee. Kirkegården fra 1810 er helt igennem arkitekttegnet, og selvom man dengang ikke har kunnet se den fra luften, er den alligevel udlagt som et omrids af en antik sarkofag.


Vis større kort

 

Her på mindesmærkedagen er der rundvisning for alle, med start fra kapellet.

 

Kapellet, die Bunsenkapelle,  er samtidig indgangsportal for kirkegården. Indvendig giver kuplen helt mindelser om Det Sixtinske Kapel, men er ganske lille.

 

 

Så ud på græsplænen.

 

 

Flot og prægtig er den, som den står i denne tid, gylden og smukt belyst af middagssolen der titter gennem løvet.

 

 

Den øverste del, der er boltet på, er alt hvad der er tilbage af den oprindelige inskription. Resten er genskabt plus tilføjet, så der nu alt i alt ganske sympatisk står:

Isted den 25. juli 1850 – Rejst 1862
2011 genrejst som tegn på venskab
og tillid mellem danskere og tyskere.

 

De dansktalende besøgende guides af en engageret dansk arkitekt ansat ved Flensborg By, Henrik Gram, som blandt andet påpeger, at også hvis man er en løve, kan man komme til at se unødigt hoven eller bøs ud, når man fotograferes sådan nedefra. Ligesom Uffe Ellemann ville have set ud.

Han har derfor medbragt et billede fra mens løven stadig var på værksted, fotograferet lige på, som viser at den i virkeligheden er en stor sød missekat.

 

Alle medaljer har en bagside – not.

 

Ligesom når jeg har kørt cykelløb syd for grænsen, ser det ud til tyskerne har en særlig hang til, og flair for, kage og kaffe-borde; her i den nærliggende Christiansenpark.
Det er plakatteksten, der skal bemærkes:  Tag des offenes Denkmals – Mindesmærkedag – med flere arrangementer.

Kagebordet får dog min største opmærksomhed, ligesom når jeg er nede for at cykle.”