Den må gerne lune mig, solen, men jeg skal hverken brændes eller brunes, nope.

Brune cykelarme og -ben har jeg nu alligevel fået, selvom jeg gør mig umage med solcreme, om det så er overkanten af ørerne. Men så smutter jeg også bare af sted på raceren.

EN SMULE farve og tilhørende striber gør nu ikke noget, men ellers er det lutter hvidt i hvidt.

Selv hvis min cykeltrøje lynes ned når det er hedest, blottes det hvideste andybryst, hvidere end Marie-Antoinettes bare bagdel, sådan skal det være.