Mit domæne

Endelig blevet min egen wordpressechef.

Jeg har glædet mig til alle de muligheder der er i blogsystemet WordPress, jeg nu er gået over til, efter hidtil at have brugt (go’e gamle) Smartlog. Jeg har nu heller ikke noget imod at udgive på eget domæne absolutasger.dk fremfor det knap så chikke absolutasger.smartlog.dk

Især savnede jeg ved behov at kunne bruge større billeder uden at være nødt til at vende dem på højkant, samt generelt større kontrol over indlæg, datoer og redigering. Og så selvfølgelig aaalle de smarte funktioner, design og finesser der findes i WordPress.

Nu har jeg så siddet længe med tungen lige i munden og klippet, klistret og kodet for at tilrette mit nye avancerede WordPress-tema i udseende og funktion. De gamle billeder kan stadig vises, og større er mulige UDEN at selve tekstlinjerne bliver længere af den grund. Også det indiskrete klokkeslæt på kommentarer og indlæg er ændret.

Og så ser jeg  YAKK – at mine ændringer har fået den nye blog til at ende med at ligne den gamle smartlog på en prik!

Men sådan er det, det gør heller ikke noget, og det er ikke så mærkeligt jeg sy’s det er sådan en blog ser ud. For da jeg første gang for tre år siden fik øjnene op for, at det der med weblogs, hey, det kan da vist godt bruges til noget, ja da var det netop en smartlog-blog “Helles Hyggeblog” jeg var faldet over og læste, og slet ikke kunne lade være at følge.

3 thoughts on “Mit domæne

  1. Helle

    Tillykke med, at du er blevet herre i eget hus. Og så har du ovenikøbet fået alt det gamle flyttet med over. Det kunne jeg ikke finde ud af, dengang jeg skiftede.

  2. AsgerF Forfatter

    Tak. Det ser forhåbentlig ud i indlægget, som at det var en pludselig indskydelse at flytte, og så gjorde jeg det bare og fik det hele til at klappe straks, på en studs.

    Men ærligt, så har jeg grundet over den rette flytteproces lige siden vi for længe siden, muligvis ovre på din hyggeblog, talte om at Smartlog ikke kunne gemme/eksportere rigtigt. Det var dengang jeg købte domænenavnet. Desuden skulle jeg også lige nå at blive wordpresshaj først.

    At flytte uden at tage de gamle indlæg på Smartlog med kunne ikke komme på tale. Hvor tossede de end måtte være, så er alle mine indlæg for mig som mine børn, jeg forlader dem ikke og bakker dem altid op.

    Efter at Smartlogs eksport er blevet rettet, og jeg har fik tjekket at det passer, er alt nemmere; er Movable Type eksportfilen blot gemt, kan man altid importere dem som ekstra i WordPress, hvornår det skal være.

    Nu ser jeg frem til at kunne skrive frejdigt igen, uden at fortabe mig alt for meget i “teknikaliteter” med blogsystemet.

Skriv et svar