I dag fik Trine sølvmedalje ved damernes 102 km linjeløb.

Jeg kunne desværre ikke se det i dag, men at dømme efter live-opdateringen hos DCU , hvor man kan læse hvordan løbet udviklede sig, har det været mægtig spændende.

Denne gang blev de øvrige på podiet Linda Villumsen 1. igen, og Maria Grandt Petersen 3.

I går kørte Trine en sølvmedalje hjem, med en god 25 km enkeltstart her i Sønderborg. Det må være en rar bekræftelse op til enkeltstarten ved U23-EM den 1. juli i Belgien.

Her opad Parallelvej, den stejleste

Efter sidste sving, til den sidste kilometer op mod Dybbøl Banke

De andre der kom på podiet den dag, fanget ved Parallelvej-top:

Linda Villumsen 1.

Margriet Kloppenburg 3.

I TV-Syd var der et lillebitte flash med de startende, mens DR og TV2 efter rapporten fra herrernes end ikke nævnte dameklassen. Skrapt nok. Ikke fordi det absolut SKAL være politisk korrekt hver gang, og de er vel også i deres ret til at udvælge ud fra hvad man mener plejer at sælge. Men når vi så sjældent bringes noget fra kvindesiden, så bliver interessen derfor da heller ikke større, det fortjener den ellers. Eller for at være helt præcis: det synes jeg.

…mig selvfølgelig.

Jeg elsker når der er lodtrækningspræmier til cykelløbene. Og endnu mere holder jeg næsten af at vinde dem. Mine største triumfer i sporten kan faktisk henføres hertil.

I dag var det Fryndesholmløbet der begunstigede mig. I modsætning til sidste år var vejret denne gang helt perfekt, og det blev en dejlig og afvekslende dag med de andre fra klubben på 110 km’eren.

Startstedet i Fynshav er kun ti kilometer hjemmefra. Skønt når man bare kan cykle hjem fra “arbejde”, sådan en søndag eftermiddag.

Da jeg var til min lillekusines kobberbryllup, benyttede jeg lejligheden til at snuppe et cykelmotionsløb med, nu jeg var deroppe.

Langelinieløbet i Århus har jeg aldrig prøvet før. Hvorfor det lige hedder sådan har jeg endnu til gode at finde ud af, for man kommer end ikke i nærheden af nogen havn, og startstedet er parkeringspladsen ved Bilka i Tilst.

Ruten er forfriskende ny: hvor andre løb gerne forløber i en radius omkring byen, så er denne her udlagt som en aflang figur, der løber vestpå i Århus Ådal, undervejs tager nogle sving op i dalsidernes højdedrag, og i øvrigt stikker en tur op omkring Gjern Bakker. Flere gode bakker undervejs, ja.
 

 Jeg vil gerne prøve mange måder at køre cykelmotionsløb på.

Egentlig skulle jeg have grebet netop denne lejlighed til at udforske nogle af mulighederne, men da jeg først stod dér blandt alle ridderne i hjelm og med gangeren ved deres side, ak, da kunne jeg ikke længere modstå sportens fristelser (nul vits, det skal forstås helt bogstaveligt denne gang) og kørte for “klassementet” og at holde fast i en hurtig gruppe, som så ofte før.

Det endte altså nogenlunde med det er blevet beskrevet som

…en flok middelalderlige mænd der med stålblik spurter som vilde mod målstregen…

eller hvordan nu lige det var .

Var selv lige ved at skride i sidste opløbssving, der var uforudset skarpt – jeg burde ellers kende området, er barnefødt i Århus. Men ikke i Bilka.

Det sluttede godt.

Undres over at jeg cykler så godt, glimtvis, når jeg sommetider og ikke sjældent på soloture er så’n relativt slatten og ikke orker at køre ordentligt; har de mest prima gummiben.

Ja, jeg føler mig så i bentilstand nærmest hensat til syvende klasse, med den propfulde tunge skoletaske på bagagebæreren, trækkende hele vejen op ad Hejredalsvej på hjemvejen om eftermiddagen, hvor al anden bevægelse er helt umulig.

Årh ja, til gengæld kunne jeg så snakke med pigerne fra klassen hele vejen, plus stå og fortsætte en halv time ved skillevejen. Det tog faktisk trætheden.

NU kan jeg endelig sige til mig selv, og det med god samvittighed, at cykelbukserne fra den tidligere sponsor er udtjente og kan kasseres. Selv i vævningen er de fuldstændig tyndslidte.

Dengang jeg endnu gik i skole var det et stort stunt, at racerkøreren Tom Belsø kunne køre en omgang på Jyllandsringen med bind for øjnene, og senere gjorde magiske Truxa det samme 5 omgange rundt på Rådhuspladsen eller noget i den retning.

Jeg kunne gøre det samme nummer, på cykel, 50 gange rundt om Alspigen foran Rådhuset i Sønderborg. Eneste forudsætning er at øjenbindet skal være gjort af stoffet fra mine gamle cykelbukser. 

Godt at gøre noget ved sagen; nu har jeg kun fire par tilbage af dem at få gnavet mig igennem.

Det er ligesom når Søren Østergård i reklameblokken kunne sige “Jeg glæder mig til torsdag. For så kommer Ude og Hjemme”

Her er det bare onsdag og hverken ude eller hjemme, men hos Guldbageren; endelig kan man virkelig få noget for en tier, jum.

Listen af laster er ellers lang nok i forvejen, suk. Min redning er at jeg NÆSTEN ALTID glemmer det er onsdag.

Men en gang i mellem er der bid. Jeg har dog måttet igennem adskillige stykker, besværligt med dén der kun ugentlige træffetid, før en af modellerne fandtes tilstrækkelig fotogen til at fortjene forévigelse  🙁

Overskriften har ingen forbindelse med onsdagscykeltræningen. Venligst heller ikke forveksle med cykelkollega Dræbersneglen.

Der var én regnsky i himlen.

Her.

Klokken attennulnul, lige som jeg trådte ud på trappestenen i mit stiveste cykelpuds, øsede det ned. 

Så gik jeg ind igen.