Cykelmotionsløbet Fryndesholmløbet er en nyskabelse, som blev kørt første gang sidste år, og nu igen for to uger siden.
Navnet kommer nok af at startstedet er Fryndesholmskolen i Fynshav på Als. Arrangøren er den nystartede NSU-Fynshav Cykelklub (det står for Notmark Sogns Ungdomsforening).
At der var lovet regn ved jeg lagde en dæmper på nogle der ville være kommet, men alligevel tror vi var mødt 8 fra cykelklubben. Løfterne holdt forresten, og det silede ned de fleste af de 110 km. Men en behagelig regn, hvis man kan acceptere dén selvmodsigelse, for der var ganske varmt, og bagefter brød solen da også frem.
På den sidste halvdel begyndete punkteringerne at komme, jeg selv undgik dem heller ikke, men slap klubkammeraterne for at hengive mig til slangeskift i busskuret ved Sarup.
Nåede aldrig op til dem igen, men kunne til gengæld heldigvis slå følge med en kvartet fra Starup Cykelmotion og Bredsten Cykel Motion.
De var til gengæld lette at køre op til, for de havde netop igen en punktering og ikke flere reserveslanger tilbage. Så var det dejligt at kunne optræde som en reddende engel. Ganske vist havde jeg heller ikke selv flere slanger tilbage, men en enkelt selvklæbende lap klarede problemet. Et plaster på såret for den punktértrætte kvartet. Det var for deres vedkommende dagens ottende, men heldigvis også sidste punktering, og vi var herefter alle velkørende til mål.
Fryndesholmløbet udfylder det tomrum der blev efter de hedengangne Nordals-løbet og Tour de Als. Det eneste tilbageværende af de 3 “gamle” cykelmotionsløb på Als er Alssund-løbet , men der er ruteforløbet overvejende på jyllandssiden. Derfor er det er yderst velkomment, at Fryndesholmløbet er kommet til, så der igen er lejlighed til at vise cykellandskabet på selve øen frem.
For dem der søger cykelmotionsløb arrangeret i DCU-regi indenfor Sydjylland-Fyn regionen, må dette være en af de oplagte.
Kommer man fra Fyn er det i hvert fald ligetil, for færgen fra Bøjden ankommer lidt i 8 til Fynshav, hvor starten går fra klokken 9:00.
Hvad skal jeg kalde dette billede fra igen hjemme på solterrassen – “Hvide sokker” ?
Prøv med våde sokker.
Hvad med ” ikke hvide i regnvejr”? Skal lige i gang efter sommerferie og sykelløb i Island. Har ikke været ude i 14 dage. Ses
Eij, dejligt at høre fra dig Villi. Ses på landevejen, jep.
Her på http://www.hfr.is/main/frettir.asp?type=all kan jeg nu se 3-etapersløbet “Íslandshjólreiðar 2008 ITT, Krýsuvík og Hvalfirði” 21. juni, det ser godt ud!
Der var selvfølgelig heller ingen der troede du bare havde været på vulkaner, deroppe i Reykjavik, men alligevel 🙂
hvor har du købt sokkerne