..er det når hans datter FRIVILLIGT kommer og slår ham for pengene til en cykelstyrthjelm.
Det er lille Maria fra billedet i det foregående indlæg, der pludselig er blevet voksen og læser på universitetet i Århus.
Set fra en cykelsadel er trafikken deroppe ret heftig, og da en anden cyklist blev kørt ned lige foran hende for nylig, blev beslutningen om cykelhjelm åbenbart taget.
Fornuftig datter 🙂
Ja, hun er nærmest umulig at manipulere med, så det må være hendes egen idé.
Også selvom jeg ikke kunnet lade være med nu og da tilfældigt og en passant nævne for hende, at det forresten hyppigst er yngre kvinder på cykel der bliver kørt ned af højresvingende biler og lastbiler.
Hentydningen deri er selvfølgelig alt for slet skjult, for hun siger så altid “Far, altså” og sender et blik jeg bedst kan tyde som overbærende.