Her tager jeg vist munden for fuld, men det er nu helt sjovt at så mange blogdiner eelsker at sværme omkring tallerkenen og menuen.

Helene Uri: Honningtunger (forlaget Klim 2006, oversat fra norsk).

Det er forresten meget ofte omslaget, der får mig til at gå i gang med en ellers ukendt bog, det var det nok også med denne.

En roman om fire lidt umage veninder, der i flere år fast mødes og skiftes til at være værtinde og finde på menuen. En underliggende uro og disharmoni viser sig at bunde i noget dybere.

Udfor dén bogtitel i min done that – liste skrev jeg “overraskende god”, derfor anbefalingen.

Men hvad jeg kom fra var, at hvert kapitlel som svarer til hvert møde, selvfølgelig indeholder en udførlig, UDFØRLIG, beskrivelse af menuen og tilberedningen.
I starten læste jeg som jeg læser, altså løbende omsætter bogstaverne til forestillingsbilleder og film. Men snart måtte jeg acceptere, at det orkede jeg simpelthen ikke om mad; måske var jeg bare ikke sulten nok, men det ER nu nok også mest en kvindetsag, sværmeriet.

opdateret 14.2.08