I radioens P1 der lige været en udsendelse, der hed noget i den retning, som jeg skal anbefale alle dem der bruger ord i kaffen, for den var helt enormt sjov. Ikke det rigtige ord egentlig, interessant og lærerig er måske bedre, og så alligevel: det VAR jo OGSÅ rigtig sjovt at høre samtlige tre kvarter.

Det er en samtale med Line fra blogbogstaver.dk, og med den sprogforsker der har lavet en undersøgelse om netop “ogsånoget”.

Fuld af eksempler og desuden interviews, om blandt andet det med at bruge mange ogsånoget’er eller …agtigt. Og om de tre prikker. Der er nogen ræson i det. Kommer også ind på smileys (ikke nogen begyndervejledning, men omtale af f.eks. den falske afværgesmiley, med mere). Og andet til grineren.

 

Der har endnu ikke været nogen af mine bekendte som har hørt udsendelsen på P1 frivilligt; radioerne har hos dem alle en fejl, så tunerskalaen ligesom har sat sig fast på P3. Hos en enkelt, en gammel knark, endog på p4.

Man kan stadig høre udsendelsen direkte online streamet eller hente den som podcast MP3 (Klubværelset 9-12-2008) til senere.

2 kommentarer til “Noget med sprog …ogsånoget…agtigt:-)”

  1. Helle says:

    Jeg har heller ikke hørt den udsendelse du omtaler der, men den lyder interessant.
    Rigtig nok, at ens radio har det med at ruste fast på P3 – men UNDERLIGT. For hver gang jeg åbner P3, så sidder der 2-3 unge mennesker og GRINER og GRINER!!!
    Og så plejer jeg meget hurtigt at slukke igen – så jeg har stadig ikke fundet P1 eller nogle som helst andre programmer på radioen.
    Hører nærmest aldrig radio …

  2. Asger says:

    Grine grine grine – ja det er jo rigtigt, egentlig.
    Der går ellers mange go’e på radioen, først og fremmest på “min” P1’er, så jeg ligefrem sommetider tænker på de alle stakler der lever formørkede og aldrig oplyste af radioens magiske grønne øje – nå, nu er jeg vist pludselig blevet meget nostalgisk – det kunne også være et par diodepærer, eller bare sån rent symbolsk så.
    Men der har altså været så mange udsendelser jeg føler at jeg er blevet meget klogere af.
    Radioen ER lidt et slow-medium; jeg kan forestille mig det er svært at få risten og roen til at lytte dertil. Man skal også være heldig at være på kanalen, lige når der er noget der interesserer. Programoversigterne er tit så kortfattede, at man ikke kan læse sig til om det er noget ved. Overraskelse kan nu også være et plus.
    Til gengæld bruger jeg rigtig meget, når først jeg har fundet nogle yndlings-, så at abonnere på programmerne som podcasts via Itunes på computeren; på den måde misser jeg ikke nogen, og dels kan jeg høre dem når jeg vil. Den er fin.
    BORTSET fra at jeg selvfølgelig hele tiden kommer bagud med at høre dem, fremfor bare at gemme dem. Det princip kender jeg desværre fra 117 andre ting. SÅ langt ind i himlen gror træerne heller ikke.

Skriv en kommentar