Grænsecykelløbet 2009

Alt var rigtigt den dag, sol og blå himmel, ganske svag vind, varmt uden at være for varmt.

Det er ikke første gang jeg har været til Grænsecykelløbet, men ruten er ændret en gang i mellem, så den var ny. Det plejer også at være de ældste klasser fra Rødekro Skole på arrangørsiden, men i år var hjælpere/officials bestemt mere senior end junior, så det er nok Rødekro Cykel Klub (RKCC) selv, der nu står for det.

Ruterne var tidligere 80 og 130 km vistnok; de er nu slået sammen til én på 100 km. Det er utvivlsomt lettere at arrangere, og for deltagerne (mit synspunkt) er det altid sjovere jo flere andre deltagere, der er med på éns distance. For min skyld gerne længere, men så ryger fidusen med at trække 80’erne med op sikkert.

Et særkende er altid bibeholdt gennem årene, trods ruteændringer: et sving ned i Tyskland, kald det løbets signatur. Selvom det ikke længere føles helt så spændende og forbudt som før grænsen blev åbnet, er der altid noget eksotisk ved at køre i UDLANDET.

Et andet særkende for løbet er desuden nu gjort obligatorisk: Til after-cycling serveres RIGTIG middagsmad, kaffe og kage inklusive, indberegnet i de 150 kr. startpenge.

Det er helt sikkert logistisk svært med eftertilmeldinger (omkring 100 af de 220 var eftertilmeldte), og er sikkert derfor eftertilmeldingsgebyret er så højt som 50 kr. Men det er dog muligt, det er fint.

Selv endte jeg med, efter en hård indre kamp mellem sparsommelighed og planløslægningshed, at forhåndstilmelde sammen med 6 andre fra klubben. Det var svært med den 10 dage lange tilmeldingsfrist.

Egentlig var mine ambitioner at køre glad og følge hvad selskab der måtte dukke op, besøge depotet og så videre. Jeg mistænker nu at det i virkeligheden bare er et trick, der blot tjener at gøre anstrengelsen mere udholdelig at se frem til.

Det er nu rart alligevel at have givet sig selv lov til at prøve flere cykel-måder, alt efter hvordan det lige falder undervejs. Det er det gode ved cykelmotionsløb: der er flere muligheder.

En overgang kunne jeg bedst lide samlet start, men for tiden er jeg igen glad for den opdelte, her á 25 hver 3. minut.

 

start

 

Det var vist et held, at der i startgruppen var en flok fra Vejen CM, der var ret ivrige og satte en høj fart. Så var det jo næsten umuligt for os fra Sønderborg ikke at blive indfanget og være med.

Der var en god fremdrift, første og måske eneste sted det ligesom gik lidt i stå, mildt sagt, var da vi nåede frem til jernbaneoverskæringen, hvor nogle stykker fra RKCC allerede stod og ventede – men sikkert ikke på os, antager jeg, vi kunne dog følges videre derfra.

 

biltog

 

Det lykkedes at holde ved hele vejen, og jeg kunne også tillade mig at være med og lege lidt med tempoet undervejs, så det var en god dag. Kameraet kom ikke meget op af lommen; en lille billedserie af  snapshots blev det dog til.

 

Efterskrift 2018:
I 2009 blev jeg klubmester, idet det sædvanlige arrangement hjemme var gledet ud, så det i stedet skulle komme an på hvem der klarede sig bedst ved årets Grænsecykelløb, og det blev så altså mig.

Beretningen jeg skrev ovenfor, dengang, virker udramatisk og beskeden, men indvendigt var jeg skam svært tilfreds med indsatsen, som det også afspejles i skrivekuglens memoirer et års tid senere:

“Tænker på successen ved 2009 grænseløbet, hvor jeg vandt klubmestertitlen ved at være første CMS’er i mål.

Jeg havde slet ikke nogen kold beregning om et overordnet mål den dag, men blot et friskt og optimistisk at “lave sjov”, med udbrudsforsøg, uselviske føringer for at trække tempoet op og få en god mål-tid for startgruppen, blærekørsel som først op ad bakken i Flensborg ved Niehuus (som forresten ikke var rationel, for på toppen var der så ingen at følges med eller udskille sig med. Burde have kigget lidt bagud om det nu kunne betale sig, eller mundtligt allieret sig med de ganske få (2?) der også var på bakketoppen).

Prøvede også at lave udbrudsforsøg med de forreste ned ad Felstedbakken, men det var farligt for hurtigt, ikke mindst mens vi overhalede tidligere startgrupper, og gav vist ikke engang nogen udskilning i min startgruppe (?); skal ikke gøre igen.

Mener at kunne observere, at der i Grænseløbet kun sker udskilning på de 4 bakker (Niehuus (nogle), Sønderhav (de fleste), Krusmølle (den næstsidste fra klubben), Hundeklemmen (den sidste).

Motto: vær modig og initiativrig.”

1 thought on “Grænsecykelløbet 2009

  1. Motionisten

    Hm, havde overvejet og egentligt planlagt at deltage i det løb, men synes så pludselig at distancen var for kort at køre efter, at det var for besværligt at cykle med passet i lommen osv osv.
    Som det dog til tider er muligt at komme med belejlige undskyldninger. 🙂
    Det ser jo ud til at have været et ganske godt arrangement. Beskrivelsen er ihvertfald.

Skriv et svar