Prikkerne STÅR ikke for noget, det er bare mig der er ude på terrassen om morgenen og kalde ud i haven på min vinbjergsnegl, min VÆDDELØBS-vinbjergsnegl.

For nu har der igen været Hesselløkkiade i den lille andelsboligforening.

 

 

 

Efter starten var gået, havde dem der arrangerede det i år forestillet sig, at der lige skulle afvikles en Volleyballkamp ude på græsplænen, og så kunne vi bagefter gå tilbage og se til hvor langt sneglene var kommet.

 

 

Der havde arrangørerne nu totalt forregnet sig, for snegle er slet ikke så sløve som man forestiller sig, de spurter sig faktisk af sted, desuden var banen jo RET kort.

 

 

 

Sneglevæddeløb er en sport for alle os der elsker fart og spænding; det tog bare et øjeblik at komme i mål, og på to øjeblikke var vinderen endda ude over kanten og nede på undersiden af bordet.

Min egen lille skat vandt ikke noget denne gang, måske trykker alderen lidt. Hun er bevisligt mindst to år gammel, men stampede alligevel utålmodig rundt i boksen før start.

 

 

 

 

Om eftermiddagen blev der, ligesom ved kagekonkurrencen sidst , fundet årets kagearme, hvilken husrække der havde lavet den bedste.

 

Tre kombattanter og en vinder.