Tallet på den lange distance står for hvor gammel man føler sig efter at have krydset målstregen, det er jeg helt sikker på.
De har en helt speciel varmelampe deroppe i Vejle, jeg ved ikke om I andre bemærkede det, men der hang altså sådan en stor lysgul én oppe foroven hele dagen.
Jeg havde nu haft en forudanelse om varmen og i dagene op til haft (svære) overvejelser om at droppe den obligatoriske svedtrøje. For selvom der ikke er koldt kan det godt for eksempel trække rædsomt om skuldrene uden dén. Det gode ved at være cool er til gengæld at væsketabet ved svedning begrænses mest muligt, foruden at man slipper for varmeubehaget. Og teoretisk undgås også at blodet i den blussende hud stjæles fra musklerne.
Valget blev gudskelov at køre uden noget på, sådan da, ud over et par løse ærmer. De røg også hurtigt ned og af. Og så var der lige avisen på maven, den gjorde godt i starten mens morgenen var køligt. Nu var det for en gangs skyld også avisen der kom på forsiden af MIG, har-har, men det varede heller ikke længe.
Jeg havde faktisk båret kameraet i baglommen med hele vejen rundt, og op og op og op, men der blev bare ikke det lille øjeblik til overs der skulle til for at tage et eneste billede, fordi fremdriften og koncentrationen skulle holdes.
Det manglende billede herunder illustrerer det udmærket .
Ja, det var LIDT hårdt. Lige nu skal jeg selv forsøge rejse mig af støvet, hvis jeg orker.
Der var indlagt en morbid vits til sidst på 200 km, da der efter min km-tæller manglede fem kilometer og man trillede nedad mod Vejle sammen med dem fra de andre distancer.
Lige som “en vis lettelse” var ved at indfinde sig, så blev 200’erne med skiltene skilt ud fra de andre distancer, og op i himlen (Østengård) én gang til. Og på toppen af højderyggen hen ad en 600 meter rigtig svær grus/rullestensvej. Kosteligt 🙁
Jeg HAVDE læst om etellerandet grusvejsstykke i programmet, men sluttede at da vi var så tæt på målet, så havde de nok glemt at få den med i år. Jeg var glad og naiv.
Både 200 og for den sags skyld også de kortere distancer er virkelig ret eventyrlige, bortset fra at det i så fald nok havde været begrænset til kun 7 prøvelser.
Tillykke med gennemførelsen. 200 km Grejsdalsløb er simpelthen syret, vildt!, hårdt og totalt ude over min fatteevne.
Jeg bøjer mig i støvet – DYB respekt! 🙂
Hver gang jeg så de der skilte med pile og teksten “200 km (den vej) Øvrige (den anden vej)”, så var jeg lykkelig for, at jeg hørte til Øvrige og måtte tage den korte vej. Pyyyyhhh – Tørskin var skiiiisme hårdt.
Du kan læse mere om min tur her:
http://www.baghjulet.dk/Damer/Damernes%20scrapbog/Gresjdalsløbet.aspx
Tak, det læser jeg!