Føj, hvor er det altså stinkende hedt for tiden, det føles nærmest klaustrofobisk, både ude og inde.

Varmen gør i løbet af dagen så dvask og træt, at benene er blevet kraftesløse og slatne som kogt makaroni, når jeg er kommer ud på cyklen. Hvis jeg overhovedet når så langt altså.

Nej, så er det bedste (selvfølgelig) hvis man kan komme af sted tidligt om morgenen og så køre IND I varmen undervejs. Inspirationen til at køre energisk videre er så helt anderledes, og kan være en hel fornøjelse, med forestillingen om Giroen og med Gimondi og Eddy i baghjulet eller -hovedet, under en bagende italiensk sol.

Udsigten til klimaforandringer har åbenbart allrede fået Vejdirektoratet til at tilpasse skiltningen, så de nu advarer om at vejen kan være spærret af en krydsende dromedar…

…en kamel…

– eller en wannabe …