Det var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge … jo der var rigtignok deiligt derude på Landet !

Og måske derfor valgte Poul og jeg i dag at cykle en tur vestpå i solen og det næsten vindstille. I en stor bue nordover, hen te’ Bajstrup og tebavs igen, sydover. Umærkeligt var den pludselig oppe på 120 kilometer.

Jeg ved ikke rigtig om det nu også var klogt at frådse sådan i kilometerne, når jeg i morgen skal til Tyskland og køre “Durch Marsch und Geest 150 km” i Heide.

Men pyt, jeg kunne ikke mærke noget særligt bagefter. Havde den sovesygesmittende sækkestol hjemme ikke indfanget, omklamret og trættet mig, ville jeg lige nu have været frisk og spids som en havetjørn.