Forleden faldt mit blik på Syddansk Universitetsbiblioteks nye-bøger-hylde, og nysgerrigheden fik mig til at tage Danske Studier 2008 med hjem, selvom emnet ligger udenfor mit gebet.

Et langt kapitel deri var nemlig nemlig en undersøgelse: “Danmarks logofile orkester – Shu-bi-dua og sproget”; det lød interessant, og skuffede ikke.

Shu-bi-dua har ganske vist aldrig lige været min musik, de har også været mig for apolitiske, men man kommer ikke uden om, at de har haft en påvirkning af sproget i Danmark. Derfor synes det helt berettiget, at undersøgelsens forfatterne har foretaget en regelret videnskabelig analyse af bandets tekster, uden sjov, såvel de trykte tekster som den faktiske udtale i sangene.

Eksempelvis står der om tekstlinjerne

du’ verdens bedste forbruger / de andre og kester er sure / vi’ de eneste shubi der dua

fra sangen Minus til plus, blandt andet:

“…..Samtidig fortolkes elementet dua som et verbum, du, der indsættes i en relativsætning. Der sker imidlertid en yderlige forfinelse af teknikken : Bandnavnets enkelte lydlige komponenter, som jo ikke  har nogen tegnfunktion i sig selv, bliver gjort til semotiske størrelser. Både -bi og -dua fortolkes kontrakaktisk som appellativer (hhv. insektet og fuglen) og får deres eget liv i både det verbale og norverbale medium som identifikationselement for bandet…”

Det mener jeg også.

Reference:

Ken Farø, forskningsadjunkt, ph.d., Københavns Universitet og Henrik Lorentzen, seniorredaktør, cand.mag., Det danske Sprog- og Litteraturselskab: Danmarks logofile orkester: Shu-bi-dua og sproget, i Danske Studier 2008 s. 5-57, Videnskabernes Selskabs Forlag, Kbh. 2008.