Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. I dag var så en dag med rigtig dårlig påklædning.
Hvis ikke jeg i går var gået glip af fællescykling på grund af et teknisk problem, var jeg blevet hjemme fra klubtræning i dag, hvor det allerede fra morgenstunden var begyndt at snedrysse, slude og støvregne.
Men gudskelov, når først man er kommet hjemmefra og har glemt hvor dum man var at køre ud til det vejr, så er det stort set altid dejligt (også at komme hjem igen og blive skrubbet, indrømmet).
Kender du den med manden, der gik ind i en skotøjsforretning, for at købe et par sko?
“Hvad størrelse bruger du?”, spurgte ekspedienten.
“Str. 45”, svarede manden “Men jeg vil gerne købe et par i str. 40”
“Hvorfor dog??”, spurgte ekspedienten.
“Jo”, svarede manden. “Min datter er narkoman. Min kone er alkoholiker. Min søn er sidder i fængsel for mord …. den enste fornøjelse jeg har i livet er, AT KOMME HJEM OG FÅ SKOENE AF!!”
Hm, ja, ikke helt ved siden af…