…siden vi skal ha’ det så godt?
Med armene slået ud, 50 km i timen, rygvind og solskin, kun iført cykelhjelm og et let tråd, kunne jeg i dag stille mine medkørere det spørgsmål.
Svaret var, at efter at have stridt sig de foregående 40 kilometer mod den hårde nordvestenvind fra Sønderborg til Aabenraa, så var det da bare belønning efter fortjeneste.
Svar accepteret.
Kun iført cykelhjelm ..?!?!?!?!?
Ja 😐
Og så alligevel, det var vist lidt over- eller rettere underdrevet; jeg ville have illustreret følelsen af fart og lethed, og det var så de vigtigste ingredienser.
Det allervigtigste, at vi nu i fællestræningen netop fra og med denne weekend har smidt mountainbiken til fordel for raceren, glemte jeg også at skrive.
Raceren plejer ellers de første gange at føles fuldstændig mærkelig og spinkel og pindeagtig i forhold til vante mountaibike, men denne gang havde jeg fået smugtrænet så meget på raceren forinden, at der ikke var noget dér.
Ja, det er SÅ fedt at komme på raceren her i foråret. 🙂
Nemlig. Som nyklippede får, der springer kåde rundt på marken.