Lørdag var vejrudsigten slet, alligevel satsede jeg på cykeltræningen klokken elleve, mod at love mig selv straks at stikke hjemad ved den første regndråbe, der måtte falde.

Af denne dag har jeg lært lige at kigge op fra skærmen og i stedet ud af vinduet, før jeg afskriver en cykeltur på grund af en våd vejrudsigt.

Vi var kun fire, men fik en dejlig og frisk (det betyder blæsende) træningstur med både lidt sol og medvind, især den ene vej. Og ikke en dråbe.

Det fik jeg til gængæld samme aften, hvor et afbud gav mig den pludselige mulighed at deltage ved et både muntert og belærende foredrag, for enhver der tørster efter viden.  

I tilknytning til forelæsningen var der en del praktiske øvelser, i alt 10 stykker og obligatoriske tilligemed, man måtte igennem.

Mærkeligt nok at oplysning næsten altid begynder med mørklægning. Og så er der lysbilleder.

Nummer fire har en fortryllende, ja nærmest hallucinerende duft.

Søndag var jeg indisponeret, og valgte at springe klubtræningen om formiddagen over, og kørte den så i stedet selv, om eftermiddagen.