Endelig fik jeg sat en bitte ringeklokke på raceren, det har længe været et savn under træning. Den sidder sådan set fint der omtrent under frempinden og generer ingen, andet end med lyden.
Jeg har egentlig længe argumenteret for ringeklokning, også med et par pip i feltet.dk’s debatforum, en for i øvrigt absolut anbefalelses- og læsværdig diskussion “overrask ikke heste…” (et af de andres indlæg husker jeg forresten særlig godt, nemlig det hvor et identificeret flyvende objekt, i form af en løs hestesko, ramte ham eller hans cykel).
Endnu har jeg ikke helt gjort op med mig selv, om klokken skal afmonteres til cykelløb, for hvad skulle jeg bruge den til dér, ringe for sidste omgang eller for at komme forbi i spurten?
Nyttig og hylende morsom tråd du linker til der. Den her f.eks. (jeg grinede så tårerne trillede):
I sidste uge kørte jeg ned af en kurvende singeltrack, og pludselig stod en ældre morlille lige foran mig. Hun var i færd med at plukke svampe og havde bukket sig forover, og da jeg forsøgte ad advare hende med en lille akustisk dyt, blev hun så forskrækket, at hun faldt forover med benene lige i vejret. Hun var ikke på noget tidspunkt i fare for at blive påkørt af mig. Det var alene min advarsel, hun blev forskrækket af, og morskaben var formentlig størst på min side.
Hi-hi, ja og nu også min.