En tankevækkende refleksion efter et styrt, får mig til at komme i tanke om, at jeg for nylig så en københavnsk motionscykelklub gøre et udmærket forsøg på at levere en samlet “masse velmenende råd og vejledning” til sine medlemmer.
Prisværdigt er det, at de har ulejliget sig at introducere denne “Cykel Club Grøndal – Sikker på cykel” vejledning for alle andre, i debatten på feltet.dk, hvor forbedringsforslag også inviteres.
Ikke at jeg er absolut enig i det hele, men efter deres ærlige varedeklaration er det okay. Bemærk, at i omtalen på feltet.dk er ikke medtaget vejledningens første del som måske er banal – noget om vejr, vind, vilde dyr og andet – men ikke desto mindre også ganske relevant.
Man kunne såmænd godt anbefale nye, eller for den sags skyld alle der kører i flok på cykel, klub eller motionsløb, at læse denne eller en anden tilsvarende vejledning eller orientering. Ikke mindst minder den enhver om at sikkerhed skal være en allestedsnærværende issue, og at der kræves omtanke hele tiden.
Som ny (især) er der meget man ikke lige med det samme tænker på, selvom det måske erfares med tiden. Den mundtlige introduktion er såvidt jeg kan se ret sporadisk og knap, i forhold til hvad det skriftlige kan komme omkring.
Den er go’ den manual! Jeg kan se masser af punkter som vi år ud og år ind har problemer med og igen og igen må fortælle til nye/urutinerede ryttere eller folk der bare ikke husker så godt.
Jeg vil vise folderen til de andre i vores bestyrelse, for vi har netop taget punktet “Sikkerhed” op på næste bestyrelsesmøde pga. de alt for mange uheld vi har haft i forårsmånederne i de seneste år.
Tak for tippet!
Hos Cykel Club Grøndal kan jeg især lide 3 ting:
De har præsenteret den for andre cykelinteresserede uden for klubben.
Den befriende indledning, hvor vejledningen undsiger sig selv ved at erklære sig som netop kun vejledende.
I cykelsporten er der noget frihedselskende (nogen vil kalde det liberalistisk, andre anarkistisk), der let gør udøverne utilpasse ved autoritære regler.
At den er LANG!
Der findes flere vejledninger andre steder, men de er ofte ordknappe, har nærmest en kampagneform, hvor man aldrig kommer videre end til introduktionen og nogle hovedprincipper, om et emne (når vi cykler sammen), der er meget mere at sige om.
Om “folk” gider læse en lang smøre?
SELVFØLGELIG!
-det handler jo om en af vores interesser, mere er bedre. Ligesom spejderen der gerne sluger alle spejderbøger. Hvis nogen for eksempel beklager sig over cykelunionens eller andre blade, er det altid når det er for tyndt.