Denne lørdag og søndag var kun én eneste anden fra klubben frisk på mountainbike. Arnkilsøre Skov er tæt ved og go’ med sne på, så den var lige i øjet og blev kørt igennem på både på kryds og tværs.
Kunne have håbet den nylige generalforsamling ville inspirere; det gjorde den åbenbart ikke. Nå, jeg ved nu at mange af de andre de stadig træner og vedligeholder ved klubspinning hverdagsaftener, men der kommer JEG ikke mere; det skal være den ægte vare.
Har nylig brugt videofunktion i kamera, jeg tror det kan bruges til noget, når jeg får fundet ud af, eller fundet på, hvad det er. Den første session fra cykel ender i rystelser og bulder.
Det GÅR godt. Men mon det går GODT?
Det gik godt.
Kanon..nu kan vi andre sidde hjemme og sige vi HAR været på cykel! Samme oplevelse giver det at sidde og se videoklippet..lige før man læner sig over til den ene side i sving. Vil så lige bede dig “opfinde” en holder og sætte den i, så du i dette vejr har BEGGE hænder på styret!! Vi får nok af skader inde med det her vejr, hvor jeg arbejder. Glæder mig til at se mere!
Pyhhh – jeg er glad for at høre, det gik godt. Det er da lige så man sidder og holder vejret!
Ingen skal være nervøse, jeg laver helst omvendte Jackass film: klipper alle styrt og uheld væk først 😉