Alt for mange bekymringer om ingenting. Regnen kom om natten men gik igen allerede før vækkeuret ringede. Dagen blev grå, men tør. Fint nok for cykling, men nu ikke meget lys til simple lommekamera.
Lykkedes gennem massekassation og svedig efterbehandling alligevel at få lavet en helt rimelig fotoserie fra turen
Start og slut var herunder, hvorved jeg har lejlighed til at præsentere det nye klubhus, på den fede adresse Verdens Ende 6, Sønderborg.
Die Lage ist alles, som tyskerne siger når de skal leje sommerhus. Beliggenheden er alt. Det er nu hverken til salg eller leje, for klubben har selv købt huset her i sommers.
Og dér smutter så lige den sidste hjemad efter Gendarmstituren, ciao Jørn.
Dejlige cykelbilleder. Det ser godt nok en kende kupere ud, dernede. Forekommer mig vi har kørt en vintercupafdelingen i området … Eller i hvert fald i nærheden. Der var skiiisme også bakker.
Er det jeres klubhus, den hvide bygning der?
Ja, det er det, set både fra den ene side og fra den anden, der hvor der står CykleMotion Sønderborg. Det ligger lige ned til vandet ved Alssund, på Alssiden, mellem den gamle Chr.X bro og den nye højbro.
På det sidste billede i fotoserien ser man udsigten fra klubhuset ind mod byen, med det nye Alsion, universitet, som er firkanten til højre, på Jyllandssiden.
Til venstre i billedet er det vores nabo roklubben Ruderverein Germania’s toetagers klubhus man kan se.
De andre naboer og naboers naboer er klubhusene for dykkerklubben, den danske roklub, sejl-og-motor klubben. Vi er i godt selskab.
Indtil nu har klubben haft til huse i lånte lokaler ved kommunen, hvor vi delte med flere andre (ikke-cykel) klubber. Det var der ikke meget ved, det var ikke hyggeligt at skulle dele, selv om det ikke var samtidigt, det blev meget koldt og upersonligt (bare ordet “lokaler” udtrykker det helt godt).
Desuden lå kommunens lokaler på en nedlagt landbrugsejendom tre kilometer udenfor bygrænsen, med eneste adgang i form af en laaang grusvej, og det kan man ikke li’ om sommeren på tynde hjul.
Så da vi fik chancen i efteråret for at købe Sønderborg Faldskærmsklubs klubhus (de ville også gerne være nærmere himlen end ved Alssund hvor huset ligger, mere præcist går de vist efter noget i nærheden af Sønderborg Lufthavn), så var det “an offer you can’t refuse” – på den gode måde.
Først for en måned siden er vi blevet færdige med at gøre huset i stand, maling ude/inde, nyt køkken, og det hele.
Nu er det så temmelig spændende om det lykkes at BRUGE det, for hardware alene gør det ikke, og det er ikke nogen naturlov at det kommer af sig selv; der skal også vilje, ideer, initiativ, “sociale omgangsformer”, traditioner og så videre til.
Ellers kan selv det flotteste hus blive et spøgelseshus.
Ja, der har været flere afdelinger af vintercuppen hernede de sidste år, så du kender nok noget af landskabet.
Det ser flot ud.
Køb kontra lån af lokaler er et tilbagevendende tema i Baghjulet. Vi har ikke haft modet til at investere. Sæt vi nu ikke får det brugt, og faste udgifter (uha ..), og iøvrigt vil vi hjem i bad efter cykelturen osv. osv. Så vi lever med det kommunen kan afse til os og det er ikke det bedste.
“Sæt nu vi ikke får det brugt….” er helt sikkert en realistisk mulighed, og min optimistiske tone fuld af energiske plusord er lidt påtaget for at opmuntre til aktivitet og forsvare købet.
I virkeligheden er jeg ganske bekymret for om det skal lykkes. Måske er det bare en drøm, en klub hvor man både kan mødes på selve cyklen og udenoms. Hvor man ikke kun “går til” cykling 2 x ugl. á 140 minutter.
Også vi plejer oftest bare at køre lige hjem efter cykelturen, oven i købet typisk efter at feltet i øvrigt er gået i opløsning på den sidste del af turen og hver smågruppe skyder sin genvej til privaten (surt udbrud). Hvorfor skulle det ændre sig nu.
Det skal det fordi jeg tror på sommeren, på varmen, SÅ skal det nok komme til at gå (smil).
Hi-Hi ….” … efter at feltet iøvrigt er gået i opløsning …”. Hvor jeg kender det 🙂