Dunk

Det sker nemt man slet ikke får taget noget af drikkedunken ude på træningsturen, fordi man ikke tænker på det eller savner det.

Kommer jeg hjem sådan en aften efter træning og dunken stadig er helt fuld, er der en ret stor risiko for at væsketabet bliver erstattet med øl i stedet. Ja, det føles som der består en hel lovmæssighed i at så drikke lige så meget øl, som der er drikkedunkevand tilbage.

Jeg tror forresten jeg vil begynde at have to dunke på cyklen. Til aftentræningen i hvert fald.

3 thoughts on “Dunk

  1. Vilberg Olafsson

    Tak for turen i går. Jeg har ikke før set nogen spurte op Dybbøl Banke som du gjorde. Hvor kom det fra? Du er bare i form lige for tiden. Ses.

  2. AsgerF

    Hey, sikke et supervejr for dem eller jer der skal til Sønderjylland Rundt i dag !
    Når jeg træner alene kører jeg selvfølgelig så hurtigt jeg kan, men det siger nu ikke så meget, for da kan jeg sagtens være både uoplagt og doven.
    For det meste vil jeg vil gerne kunne nå langt omkring til alle mulige yndlingssteder – og for den sags skyld også prøve nye veje vi kan køre sammen – og så går det heller ikke bare at køre for fuld drøn hele tiden.
    Alt i alt ender tempoet gerne med at være ret jævnt og arbejdsintensiteten moderat.
    Men det gør ikke noget, for jeg er nu begyndt at efterrationalisere sådan:
    Når jeg træner alene på den måde, så er det grund- og udholdenhedstræningen.
    Derimod når vi kører hele flokken sammen, så udnytter jeg at være mere tændt, til føringer, temposkift, spurter, bakker.
    På den måde kommer kort og lang intervaltræning, hurtighed og teknik, kraft- og syretræning forærende helt af sig selv, uden det føles træls, men derimod bare som at lege.
    Det er i hvert fald teorien. Det kan godt nok sommetider konflikte med gruppekørslen, primært hvis det ikke er med den hurtige gruppe. Men dels er det jo slet ikke HELE tiden jeg er så hidsig, det ved du, og dels forsøger jeg også efter bedste evne at bruge fornuften til at tilpasse mig og afpasse kørslen, så det bliver en god tur for alle.

Skriv et svar