Mens jeg venter med mountainbiken nede ved havnen for at mødes med de andre lørdag formiddag, bruger jeg tiden til at kigge på dykkerklubben, Sønderborg Sportsdykkerklub,  og deres klubhus ved Verdens Ende nr. 8

 

 

Trykflasker. Ikke til gasbageovnen.

 

 

 

De har deres egen kanon, en huskanon.

 

Den er helt sikkert hentet op fra havets bund, men i ret god stand alligevel.

 

 

Don´t point that thing at me !!!!

 

 

 

Enhver ved, at frømænd er både kolde, klamme og våde. Men åbenbart lune alligevel, for de har sat dette skilt på bagdøren. Sikkert en god tyverisikring tillige, for der står noget i retning af “…der er ikke noget i denne hule der er værd at dø for, gå ikke videre…”

 

Gad vide hvor det stammer fra. Det må være et standardskilt fra et af de lande hvor de har vandoverfyldte klippehuler, man kan have lyst at udforske.

 

 

 

 

Foruden det store almindelige anker ude foran, er der også et stort skålanker; det er vist ret gammeldags.

 

Allermest kunne jeg egentlig tænke mig at se den svensknøgle man har brugt til møtrikken her.

 

 

 

Skibsskruen står ude i baghaven, baggrunden er nu næsten den bedste at se på.

 

Lidt rustent og afgnavet; helt tæt på er skruebladet dog også flot.

 

 

 

Frømanden på risten?  Den passer lige i størrelsen. Men jeg tror nok kun det er dykkerudstyr uden mand, de lægger der, til skylning og afdrypning.

 

 

 

Lækkert skilt ude foran hoveddøren, selvom tværstregen skæmmer.

 

Det må være her de “bader”, skilt eller ikke skilt.

 

JEG beholder nu tæerne oven vande.

 

 

Nå, tiden iler, nu må jeg hellere igen lige tjekke, om der er kommet nogen at cykle med, ciao.