![\"styrlabel\"](\"http:\/\/www.asgerfrank.dk\/pubimg\/absasg\/styrlabel.jpg\")
\u00a0<\/p>\nEnkeltstart har jeg kun k\u00f8rt tre gange: for 15 \u00e5r siden, 5 \u00e5r siden, og nu til landsst\u00e6vnet.<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Den f\u00f8rste gang var til en s\u00f8lvtid efter DCU-tiderne, hvor jeg gav alt, lige til omkring kvalmepunktet. Og kan huske i tiden derefter, at v\u00e6re \u00e6rgerlig over jeg ikke havde bedt om at f\u00e5 et diplom eller noget, som minde om at s\u00e5 h\u00f8jt n\u00e5ede jeg trods alt. For jeg troede bestemt ikke nogensinde at jeg ville komme til at k\u00f8re noget bedre, s\u00e5dan som jeg havde anstrengt mig. Og forude ventede vel ogs\u00e5 bare st\u00f8vets \u00e5r.\u00a0 <\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
N\u00e6ste gang var det naboklubben SCK der holdt diploml\u00f8b; Klaus og jeg fra klubben m\u00f8dte op. Det var en alt for bl\u00e6sende dag, men blev dog til en s\u00f8lvtid igen. Og til forskel fra f\u00f8r havde SCK medaljer af k\u00f8d og blod, sludder, rigtigt metal, og jeg jublede.<\/p>\n
Hvor tit havde jeg ikke i det stille misundeligt sk\u00e6vet til mine ungers bugnende medalje- og pokalsamling fra fodboldst\u00e6vnerne. Og jeg selv havde ikke \u00e9n eneste. Den dag gjorde det slut med al skjult misundelse og nag i familien.<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Landsst\u00e6vnets enkeltstart i \u00e5r var jeg for n\u00e6rig til at springe over, selv om jeg havde k\u00f8rt holdl\u00f8bet dagen f\u00f8r, og skulle k\u00f8re det almindelige Postmaster cykell\u00f8b en time efter. Jeg havde jo betalt for “the full package”. Og hvis nu…? Bare \u00e9n guldtid, s\u00e5 beh\u00f8ver jeg aldrig k\u00f8re enkeltstart mere, pleeease.<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Mine forberedelser bestod udelukkende i at s\u00f8rge for den bedst mulige fysiske form, den vidste jeg jo kunne bruges til alle tre l\u00f8b. S\u00e5 cyklen var bare standardcyklen. <\/p>\n
Intet enkeltstartsstyr, for det havde jeg ikke tr\u00e6net med. Som grundregel skal man tr\u00e6ne i netop det specifikke bev\u00e6gem\u00f8nster der skal konkurreres i, og en pludselig \u00e6ndret k\u00f8restilling i forhold til min almindelige landevejstr\u00e6ning ville n\u00e6ppe have v\u00e6ret nogen fordel. Greb om styroverr\u00f8ret mod midten, albuerne godt ind til kroppen, underarmene n\u00e6sten vandret, s\u00e5 er k\u00f8restillingen nogenlunde af samme aerodynamik som den havde v\u00e6ret med liggestyr. Tricepserne, bagp\u00e5 overarmene, var s\u00e5 temmelig belastede for at holde stillingen, men herregud, en lille time og hvad s\u00e5. En gevaldig \u00f8mhed bagefter, kan jeg svare.\u00a0 <\/p>\n
Cyklen betyder kun lidt i forhold til fysiologien, ikke mindst n\u00e5r snittet er 35 og ikke 50: er k\u00e6de og tandhjul i orden, d\u00e6kkende gode og velpumpede kan cyklen ikke udrette mirakler. Stel og egere skal muligvis ikke ligefrem v\u00e6re fabrikeret af kogt spaghetti, men det er s\u00e5 ogs\u00e5 det hele.<\/p>\n
P\u00e5 \u00e9t punkt syndede jeg groft i forberedelsen: fordi holdl\u00f8bet havde v\u00e6ret min f\u00f8rsteprioritet – jeg ville jo hverken svigte de andre eller for den sags skyld g\u00e5 glip af turen, hvis jeg skulle punktere – s\u00e5 jeg k\u00f8rte stadig med tr\u00e6ningsd\u00e6k og indl\u00e6g. Dem gad\/orkede jeg ikke skifte forinden enkeltstarten, og havde heller ingen hurtigd\u00e6k med. Desuden ville jeg da heller ikke gerne punktere ved det efterf\u00f8lgende Postmasterl\u00f8b.\u00a0 <\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Banen var en trekant med f\u00f8rst medvind p\u00e5 hele det f\u00f8rste ben, s\u00e5 mod- og sidevind. En del for meget vind. Siden mit fors\u00f8g hos SCK havde jeg luret p\u00e5 en lejlighed til at k\u00f8re enkeltstart med vindstille, for det er tydeligt det giver de bedste tider. Jeg mener dog at have draget erfaringen dengang, at hvis det bl\u00e6ser i begyndelsen af ruten, g\u00e6lder det om at f\u00e5 mest muligt ud af medvindsstykket, k\u00f8re med fuld fart, selv hvis man s\u00e5 skal k\u00f8re lidt over evne d\u00e9r. S\u00e5 kan man vinde noget tid til modvindsstykket. <\/p>\n
Pr\u00e6stationsm\u00e6ssigt var min prim\u00e6re bekymring, om jeg kunne mande mig op og virkelig at k\u00f8re til, glemme alt om gummi- og andre ben, plus alt andet. Sekund\u00e6rt selvf\u00f8lgelig det indlysende, om jeg nu ogs\u00e5 kunne disponere, s\u00e5 ydelsen hele tiden var n\u00e6sten maksimal, men ikke h\u00f8jere end at niveauet kunne holdes oppe hele distancen. Det lykkedes, kan jeg betro allerede nu. Ogs\u00e5 selvom jeg ikke har tr\u00e6net enkeltstart specifikt; jeg har nemlig ikke haft lyst til p\u00e5 forh\u00e5nd at mindes om hvor r\u00e6dsomt det er at k\u00f8re s\u00e5 h\u00e5rdt, og s\u00e5 s\u00e5 l\u00e6\u00e6nge.<\/p>\n
Sidste punkt f\u00f8r start var at klistre m\u00e5ltiderne fast p\u00e5 styret, undskyld jeg mener m\u00e5l-tiderne: minutter for bronze, s\u00f8lv, guld, og derunder den tilvarende gennemsnitsfart. Speedometeret fik lov at st\u00e5 p\u00e5 kilometervisning indtil der var 3-4 km tilbage, derefter slog jeg det om p\u00e5 minutter for at have en pr\u00e6cis prognose at k\u00f8re efter.\u00a0 <\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
S\u00e5 det var alts\u00e5 fuld fart de f\u00f8rste 12 km i medvind, med pulsen en hel del over hvad der egentlig burde v\u00e6re passende. Min anaerobe t\u00e6rskel har jeg en nogenlunde fornemmelse for hvor ligger, tror jeg nok, og i praksis skulle det v\u00e6re godt nok. Pulsuret har jeg stort set ikke k\u00f8rt med i \u00e5r, og det var bare en pludselig indskydelse der fik mig til at tage det p\u00e5 til enkeltstarten, for at kunne f\u00f8lge med “af rent akademisk interesse”. Det viste sig selvf\u00f8lgelig guld v\u00e6rd alligevel.\u00a0\u00a0 \u00a0 <\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Pulstallet viste sig at ligge forbavsende konstant og h\u00f8jt, p\u00e5 omkring 90 procent af maxpulsen det meste af tiden, kun svingende mellem 87 og 93 %.<\/p>\n
De 90% af maxpulsen svarer for mig til et niveau p\u00e5 86% af VO2max, maksimale iltoptagelse (efter Karvonens formel), en s\u00e6rdeles tilfredsstillende intensitet, og endda noget h\u00f8jere end jeg f\u00f8r har sk\u00f8nnet min anaerobe t\u00e6rskel til.<\/p>\n
Uden pulsur havde jeg nok ikke kunnet fornemme, hvorn\u00e5r jeg kunne tillade mig at \u00f8ge med lidt ekstra, og tilsvarende hvorn\u00e5r jeg skulle holde lidt igen, for at det ville g\u00e5 i l\u00e6ngden. Bagefter savnede jeg at have haft et pulsur med hukommelse i, for senere at akademisere over pulsforl\u00f8bet, hjemme i s\u00e6kkestolen. Ogs\u00e5 for at v\u00e6re mere sikker p\u00e5 MIN hukommelse, for n\u00f8gternt betragtet er pulstallene faktisk lidt FOR gode.<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Slutfasen var dramatisk, for ved den sv\u00e6re passage af motortrafikvejen skulle jeg b\u00e5de passere to forank\u00f8rende og tage de to skarpe sving. Selvom der var trafikregulering med officials og politi, f\u00f8lte jeg mig tillige forpligtet til at holde en anelse \u00f8je med biltrafikken, bare for helbredet og livets skyld (som om det talte noget). Derfor var koncentrationen p\u00e5 selve svingene nok ikke hundrede procent. I det andet sving, rutens allersidste, m\u00e6rkede jeg baghjulet skride ansl\u00e5et en halv meter sidel\u00e6ns henover asfalten og endte i grusrabatten. Takket v\u00e6re det der f\u00f8lger de tossede, lykkedes det netop at blive st\u00e5ende oprejst p\u00e5 cyklen uden at klikke ud af pedalerne, og s\u00e5 afsted, afsted.<\/p>\n
Ved m\u00e5let havde klubkammeraterne havde v\u00e6ret s\u00e5 s\u00f8de at huske mig, s\u00e5 mens jeg anstrengte mig for at se ekstra anstrengt ud de sidste meter, kunne jeg h\u00f8re og se dem st\u00e5 ved den oppustede gule vinyltriumfbue og heppe mig hjem. Som sagt, lettere bestyrtet kom jeg endelig i m\u00e5l, med et halvt minut til min guldtid at give af. Den eneste foran mig i klassen over 50 var til geng\u00e6ld n\u00e6sten tre minutter bedre, og der var intet jeg kunne fortryde, der ville have bragt mig derop.<\/p>\n
S\u00e5 jeg var glad.<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
rev.20.10.08 <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Enkeltstart har jeg kun k\u00f8rt tre gange: for 15 \u00e5r siden, 5 \u00e5r siden, og nu til landsst\u00e6vnet. \u00a0 Den f\u00f8rste gang var til en s\u00f8lvtid efter DCU-tiderne, hvor jeg gav alt, lige til omkring kvalmepunktet. Og kan huske i tiden derefter, at v\u00e6re \u00e6rgerlig over jeg ikke havde bedt om at f\u00e5 et diplom […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/594"}],"collection":[{"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=594"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/594\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=594"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=594"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/absolutasger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=594"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}