Det m\u00e5 vores mest ivrige cykelkammerat p\u00e5 mtb-tr\u00e6ningsturen i l\u00f8rdags, ham der var kommet lidt v\u00e6k fra os andre, vantro have t\u00e6nkt om os. For pludselig, n\u00e6rmest lige midt p\u00e5 vejen, var vi alle forsvundne. Det var heller ikke let for nogen at vide, men for nogle m\u00e5neder siden opdagede jeg en ny markvej at tage med i en tur. Virkelig godt skjult. Den var vi andre cyklet ad. S\u00e5 overskriften kan modereres til da vi var SOM opslugt af jorden.<\/p>\n
Jeg g\u00f8r mig store anstrengelser for at finde gode mountainbikeveje, det vil sige noget uden asfalt, markveje og skovstier. Is\u00e6r brugbare markveje er sv\u00e6re at finde, til geng\u00e6ld er der d\u00e9r mulighed for at opdage uopdagede skatte.<\/p>\n
N\u00e5r jeg s\u00e5 er ude at cykle, er der sport i at ops\u00f8ge og f\u00e5 sat s\u00e5 mange af de mountainbikestykker sammen som muligt, med mindst mulig transit p\u00e5 asfalt imellem dem.<\/p>\n
Andre gange kan strategien v\u00e6re at k\u00f8re en l\u00e6ngere asfaltvej til et f.eks en skov med mange stier. Heldigvis kan det ofte kombineres.<\/p>\n
\u00a0<\/p>\n
Den bedste metode at finde nye ikke-asfaltveje p\u00e5, er at n\u00e6rl\u00e6se et detaljeret traditionelt landkort, det kan v\u00e6re et trykt, p\u00e5 CD, eller steder p\u00e5 nettet, og d\u00e9r spotte mulige kandidater.<\/p>\n