Årsarkiv: 2019

Sportsquiz

Hvilken sport?

 

Never mind, det var nu også for let.

Ja, jeg skred lige ud på cyklen, lå mig i svinget som “man” siger. Skulle have orienteret mig i bladene før nedturen ved Blommeskobbel, de hensmuldrende fterårsblade altså.

Heldigvis er det kun 3. gang det sker, med 10 års mellemrum.
Første gang var under løbet Alpetramp på Sydfyn hvor jeg ikke opdagede at det lys-asfalterede sving var vådt.
Anden gang var hvor jeg ikke så de løse småsten i svinget på en nyrenoveret vej.
Og nu denne tredje hvor jeg overså efterårets komme.

Gamle katte får revet skind :-/

Vildbasser

Med A-holdet på årets måske sidste sommertur; 105 km målt fra Chr.X bro i Sønderborg og retur.

Jeg havde længe haft en god tur-ide, og mens året faretruende gik på hæld fik jeg lige pludselig denne smukke søndag lejlighed til at afprøve den. Det skulle være noget med at komme ned til Tyskland og det for os ukendte, men dog blive på denne side af grænsen for ikke at skulle tænke på pas og papir. Alle var friske på den, så jeg kunne ikke ønske mig det bedre.

Turen gik derfor ned til Frøslevlejren og derefter vestpå i det øde og flade langs grænsen. Den var alligevel i nogen grad improviseret, for lejligheden kom som sagt lidt pludseligt, og jeg havde end ikke fået et lommekort med som gik længere vestpå end Padborg (vi kørte ud over kanten på kortet, som jeg kalder det). Så med mellemrum måtte jeg falde ned som agterlanterne og dér i smug bruge et kort på mobiltelefonen. Deraf blev jeg uvurderligt klogere: Kort på mobilen undervejs duer bare ikke, i hvert fald ikke når man rejser med det ubønhørligt fremadkørende tog, en cykelgruppe er. Man kan hverken se skærmen ordentligt for dagslyset eller navigere rundt med kortet når der er action på.

Men jeg var heldig med ruten, og her er vi så ved målet, grænsen syd for Sofiedal, ved det nok så bekendte nye hegn, vi uden tvivl kunne være hoppet over hvis vi villle det.

 

Med cykelklubben

Sommetider er der skilte med omkørsel og vejen spærret, men tit er det bare skræmmeskilte hvor man på cykel godt kan passere alligevel.

Eksempelvis i går under søndagtræningen, midt mellem Holbøl og Hokkerup hvor tunnellen med åen var frilagt  – vi kunne da sagtens komme igennem 😎

Et badekar fuld af ål

Da jeg var barn, tog en af de andre børn på vejen en dag os andre med ind i sine forældres badeværelse, og viste at badekarret var fyldt helt op af svømmende levende ål.
Hvorfor, det fandt jeg aldrig ud af.

 

I mit hjem er det SLANGER, og de er lagt til side for at udbedres ved lejlighed. Selvom de vistnok ikke har formeret sig, er det langsomt blevet til en hel ormegård.

De fleste har jeg fået foræret – med huller i – for jeg er jo fuld af lappeløsninger, det véd alle.