Når jeg har været på mtb i Nørreskoven, det er onsdag og hjemvejen går lige forbi en kollega til ham i Nørregade, så er det heldigt der stadig sad en universal-allweather-vintercup-kortholder på styret.

Min yngste, københavneren, er lige flyttet ind til en billigere husleje på Amager. Da han fortalte det hedder “Selvmordskollegiet”, sagde jeg ha-ha og ja-ja, men tænkte at dog at det lige måtte tjekkes når jeg kom hjem.

Jeg tjekkede  – hvad siger mon for eksempel Wikipedia  –  okay, det var så rigtigt nok.

Jeg kom aldrig til at fortryde at have forhåndstilmeldt mig til cykeltur-retur’en Sønderborg-Lakolk, selvom jeg muligvis ellers ville have “overvejet min stilling”, da det viste sig at smådryppe og støvregne dén morgen for afgang. For det holdt op igen, længe før vi kørte over dæmningen til Rømø.

Man må gerne lege med kameraet og blindskyde på må og få, nede i børne- og babyhøjde.

Rynkeby-holdet fra Kolding kom til bagfra, det havde jeg registreret i øjenkrogen.

– men først sidenhen, hjemme i mørkekammeret, så jeg (under gen-jubel) de to cykelvenner.