Det bliver varmere. Snart også til bare ben. Der var faktisk en enkelt, der var sprunget ud i dag.

Men her er det nu sidste søndags fællestræning.

“Lappe, lappe og lappe, er det det eneste I laver der på cykling?” vil en udenforstående med garanti spørge, efter at have skimmet hele billedsamlingen fra cyklingen igennem.

“Ja.”

Og så lidt cykling ind i mellem, alligevel. Ned fra Hønsnap mod Sønderhav, strygende.

Hvad teknisk forvaltning i kommunen har tænkt sig, ved jeg ikke: at vi alle står af og trækker ned ad bakken?

Den er stejl, men ikke dødsens.

Her går det alligevel for meget opad, men godt at restituere lidt før vi fortsætter.

I dag fem stykker til en trænings- og fornøjelsestur Sønderborg-Kruså-Aabenraa; planen forlods var ellers 110 km, men de 75 det i stedet blev, tror jeg egentlig var aldeles perfekt mængde som træningsstimulus. Også for mig, lige til sækkestolen og kaffe i varmen fra eftermiddagssolen gennem stuevinduet bagefter.

Hvorfor også udfordre skæbnen lige nu – flyve for højt som Ikaros og fryse fjerene af eller sådan noget.

Det var en mørk og stormfuld … onsdag aften.

Så var det heller ikke værre. Lidt vind og køligt på denne første landevejstræning med klubben er der, og turene er korte fordi mørket falder tidligt på.

A-gruppen kører i friskt tempo; her ser det ud til at mens jeg gerne bruger en halv time for at varme op, tager de andre tilsyneladende en lille time på at køle af. Det ER snart forår. Resten af turen foregår i harmoni.