Arkiv for 2010

Solskind – nej tak

asgersolskin

Den må gerne lune mig, solen, men jeg skal hverken brændes eller brunes, nope.

Brune cykelarme og -ben har jeg nu alligevel fået, selvom jeg gør mig umage med solcreme, om det så er overkanten af ørerne. Men så smutter jeg også bare af sted på raceren.

EN SMULE farve og tilhørende striber gør nu ikke noget, men ellers er det lutter hvidt i hvidt.

Selv hvis min cykeltrøje lynes ned når det er hedest, blottes det hvideste andybryst, hvidere end Marie-Antoinettes bare bagdel, sådan skal det være.

Livet MÅ gå videre

De fik siddesår, jeg fik liggesår.
Tid at rejse sig.

Hverdag

Mellem 8. og 9. etape

Nu er der så hvileløsdag, i dag.

…af Touren.

Jeg husker med gru sidste år den 26. juli, hvor den sidste etape i Tour de France sluttede, og hvor tom en fornemmelse det var i dagene derefter.

I dag køres første etape, ergo må det være nu livet begynder.

Ja undskyld mit fransk; det skulle have betydet at vi kørte modsat uret rundt.

Danfoss Cykelklub havde nemlig igen inviteret naboklubberne med på en tur rundt om Lillebælt, med færgeoverfart fra Fynshav om morgenen. Denne gang var vi hele 37; temmelig mange flere end sidst jeg var med.

Start –

IMG_4788.JPG

– over Lillebæltsbroen –

IMG_4821.JPG

– og så dreje hjemover –

IMG_4840.JPG

IMG_4847.JPG

230 km er let nok sådan, og når der er pauser undervejs.

Gennemsnitsfarten blev forbilledligt holdt, så sidste mand netop kunne følge med, det blev vist lige omkring 29 km/t.

Jeg har flere billeder i større format, som  billedserie her .

Ingen roser uden torne, nej, det  jeg mener er blot “hver ting til sin tid”:

Det kunne altså være næsten helt anstrengende at holde igen hvis man havde stort overskud, især på den sidste halvdel af turen med med mange friløb plus bremsen ned ad bakke.

Men min kompliment til kammeraterne, der samtlige indfriede “kontrakten”: at denne dag skulle være for alle. Underforstået, at så måtte den stærkeste del del af feltet køre hurtigt ved en anden lejlighed.

Smart!

I dag så jeg på cykelstien en mand, der nok var ved at lære at løbe.

En ganske almindelig familiefar, så det ud til. Han havde så fået sin lille datter på en endnu mindre cykel til at køre med en lang stang bagpå, han kunne holde i; det var nok for at han både kunne lære at holde balancen og så blive trukket frem.

 

 

 

Rømøretur

4540

En masse trætte cykelsko uden fødder, kendte og mindre kendte. Det betyder? Jo altså:

Min forhåbning om et gensyn med Rynke’rne blev hurtigt indfriet, efter en invitation til Team Rynkebys træningstur Sønderborg-Rømø og retur igen.

Start klokken 8 i en kølig tåge, den første defekt har lige meldt sig, men vi har lovning om sol over skyerne.

Lidt senere bliver det da også til bare arme og ben, så jeg får overhovedet ikke brug for den alternative overskrift Rømørøvtur.

4505

4513

4515

Ved Rødekro slutter dem fra Aabenraa a’ sig til os.

4517

4522

4528

4527

Og i Skærbæk støder resten af holdet fra Team Rynkeby til; de er kørt fra Kolding samtidig.

Støder TIL, ikke sammen, selvom det næsten ser sådan ud.

4529

Alle på vej ud over Rømødæmningen. Team Rynkeby Sønderborg s kaptajn Poul F. er ham på den gule cykel.

4535

Forbi Skt. Clemens Kirke på Rømø, på vej nedover mod Havneby.

4537

Gensyn med billedet hvor de fleste har stillet trætskoene, ved turens vendepunkt og pause; her er vi blevet inviteret indenfor hos “Blue Water Shipping” i Havneby.

4540

Man skulle synes det nærliggende at være mere træt andetsteds, men jeg ser ingen der har smidt bukserne.

4547

Mit ydmyge måltid. Cykelrytteres glubende kulhydrathunger underskønnes og undervurderes tit; der var dog heldigvis mere senere.

Jeg  nøjes med at vise mine egne velplankede klubkammerater, for ikke at komme ud i en spisesituationsindiskretion.

4548

Igen på cyklerne og nordpå mod dæmningen, gennem Rømøs lyngklitter og skov.

4555

Snart hjemme igen, ned over Sundeved mod Als.

4563

4566

Altid liv omkring Julie; mix-mandskaber er nu særlig charmerende.

Gensyn med Mariekirkens tårn i Sønderborg klokken seks sharp. Det har været en god dag.

4570

Det er gået smertfrit og føltes let, selv ved hjemkomsten efter de 230 km, og jeg var sikker på at også skulle cykle igen dagen efter.

Søndag morgen var jeg så ganske forskrækkeligt øm og mør over det hele, og pjækkede fra søndagstræningen.

Man skulle tro det er lykkedes nogen på en eller anden måde at smugle en ært ind under min sadel dén morgen inden vi kørte fra Sønderborg.

For jeg er en rigtig langtursrytter.

Endelig FF-dag

 3872

 

Endelig kunne de forventede FF-words trækkes ud af mølposen, da jeg i weekendens varme kunne glædes ved at smide løse arme og ben.

Min mosters cykelhold

Var i weekenden på en tur med Team Rynkeby , inden de cykler til Paris. Nu i år hvor der er kommet et hold med base i Sønderborg, har teamet været søde at invitere os fra lokale cykelklub med på træningsture. Det var rigtig hyggeligt. Det vil jeg gerne gøre igen.

 

img_4483.jpg 

 

img_4487.jpg 

 

img_4486.jpg 

Nu ryger startnummeret fra Grejsdalsløbet endelig af.

demontering.jpg

 

Efter et løb kører jeg altid nogle dage med nummeret stadig på, for ligesom diskret prale med at have været frisk og ude at køre løb. Om nogen beskuere overhovedet aner at sådan ser numrene også ud til landevejscykel-VM, ved jeg ikke. Men man føler sig med i familien. Ligesom den Storm P. tegning, hvor den ene tykmavede portvinsnæse siger til den anden: “Ja, når man sådan står og skuer ud over havet, kan man godt mærke at man nedstammer fra vikingerne”.

Dén søndag i Grejsdalen blev skøn: på forhånd havde jeg besluttet denne gang at følges med det største hold fra klubben, fremfor kun at satse på en god tid, for det har jeg trods alt har gjort nogle gange efterhånden synes jeg, og jeg vil jo gerne prøve alt i cykling.

Med så meget tid at give af, nu jeg ikke skulle bruge min tildelte seedede tidlige starttid, kunne det selvfølgelig ikke gå anderledes end at jeg kom for sent til klubholdets start.

Så gik jagten efter dem, det elsker jeg bare. Så meget, at i Hedensted skulle jeg egentlig have været inde og vende, men jeg sad så godt…

Tilbageskuende kan jeg regne ud, at netop dér ved depotet kørte jeg forbi de andre mens de var inde. Men jeg var heldig at punktere senere gennem Vejle by, og så er DE kørt forbi MIG, mens jeg stod og lappede.

På’en igen, fuld fart frem; jeg kunne jo fortsætte at spille fandango, fordi jeg ikke behøvede kunne holde tempoet helt til mål i dag, og så var der bingo på toppen af Munkebjerg ved casinoet, hvor jeg omsider mødte Villi og de andre. 

villiogdeandre 

 

DERFOR var det en skøn dag: jeg fik prøvet det hele, både det ekstremt hektiske til Munkebjerg, og at følges resten af vejen.

Cyklede en tur sent i går, inklusive et par gange op ad Grønnekærvej . Mørket faldt på, og nattehimlen begyndte at lyse. Med en dekorativ stjerne placeret det helt rigtige sted.

 

venus2_img_4301.jpg 

 

Her er ingen kunstig horisont, det er den rigtige Dybbøl Mølle, kvalivare, for det er jo Dybbøl Banke jeg cykler op ad. Prikken over i’et er forresten slet ikke nogen stjerne, men Venus som ses på vest-nordvesthimlen i begyndelsen af maj.

Nyere indlæg » - « Ældre indlæg