December ser igen ud til at have været en tynd måned.

For en tvivler er hjælpen nær.

Men hver gang JEG prøver den, drages kuglen nærmest magnetisk mod den samme rubrik – og så er jeg lige vidt.

Jeg har altid drømt om at være Superman, men nu kommer jeg i tvivl, måske vil jeg hellere være …

https://www.youtube.com/watch?v=54CpPlCnM4I
(Bicycle Repairman – Monty Python)

Jul, jo, men alle de INDISPENSABLE langture i bil der følger med, steder og tidspunkter men ikke selv kan bestemme; det er ikke så hyggeligt. Juleuhyggeligt kan det være.

Det er selvfølgelig sne og glatføre, jeg så nødig vil tvinges ud i og sætte bil og lemmer på spil.

Er man hjemme kan al nødvendig udkørsel erstattes af cykel, ski, snesko og -støvler.

Det BLEV faktisk en ren søndagstur, behersket tempo, med en promenade på diget ved Skovmose-området.

Her er vi dog krøbet ned på stien bag diget, ikke bare for at få ly for den skarpe vind ude fra havet, men også fordi digekronen (“digetoppen”) på den nordlige halvdel er nyanlagt og skrøbelig, og fortjener skånes.

Der er jo en Vintercup et andet sted som har trukket mange enthusiaster til sig; så mange er det, at halvdelen af søndagstræningens fremmødte faktisk ses her på billedet af det ualmindeligt flade land.

Vi er på Als’ sydøstligste hjørne, hvor en pumpestation bag det 3 kilometer lange dige holder vandet ude fra baglandet. 

Med mountainbiken har jeg ikke før prøvet at traversere en vandpyt på størrelse med Atlanterhavet; denne weekend var første gang.

Cyklede sammen med nogen af områdets andre cykelklubber den årlige “gendarmstituren” Sønderborg-Padborg retur, også kaldet Gendarmstiløbet. Der er tradition for at køre den om vinteren, eller som nu i det seneste efterår.

Men skulle jeg anbefale andre turen, måtte det nok være om sommeren for en let tur. Sommerturen er aldrig slået rigtig igennem hernede, måske fordi sommersæsonen udelukkende står i racercyklens tegn, eller så er det for ringe en udfordring.

Lige nu er risikoen for frost og sne ganske vist mindre end om vinteren, til gængæld er risikoen for for vand større; det var der da også kommet nu.

Kæmpepytten lå lige tværs over gendarmstien, uden mulighed for at undvige til siderne, for dér var en tæt markindhegning.

Jeg kunne personligt ikke overskue konsekvenserne af at få cyklen helt neddyppet (vand i krumtaphuset??), og tog den derfor på nakken. Selvom jeg muligvis havde forestillet mig at svømme over, lykkedes det dog at klare den gennem vandet og blive på benene.

Her efter hjemkomsten er jeg er nødt til at indrømme, at overskiften er et falsum, fordi skyggen på buksebenene så tydeligt afspejler vandstanden. De mere resolutte typer jeg fulgtes med kørte forresten bare igennem, med vand til navhøjde ude i selve sporet (ja, her står navhøjde, ikke navlehøjde).

At tage cyklen på nakken her, er lige som at være rapanden fra Rinkenæs Sogn, hvor hyphesten sad bagved i vognen (og røg!), mens Rasmus tog selen om halsen og fløj.

Gendarmstien er en rute af næsten sammenhængende naturstier og grusveje, fra Høruphav på Als til Padborg ved grænsen. Der findes en ret flot side med kort .

Længere billedeserie fra tidligere mtb-tur,  vinter 2008.