Fra brevkassen på Politikens motionssider denne weekend:
…er især fra midt på eftermiddagen, at jeg har svært ved at stå imod fristelserrne, og før jeg har set mig om, er slikskålen tom. Har du et godt råd til…
– men også MacDonald havde et godt forslag!
– kør om kap med solen altså. Den snart nedgående sol, i den korte eftermiddag.
Koldt og stille, rigtigt cykelvejr.
Først op nordover på Als, og ud til Lillebælt efter Himmark.
For enden af stien ligger skoven, hvor jeg kan fortsætte ned langs østkysten.
.
“Vandreture i statsskovene” og andre foldere bruger jeg rigtig meget. Lige her kan jeg sagtens finde vej uden, så kortet tjener mest til at finde en vej hvor jeg ikke kan finde vej, for at se nye steder.
Lidt nervøs, nu det er ved at blive noget dunkelt. Til gengæld går vejen om lidt godt nedad, selvom man overhovedet ikke kan se på billedet, at Hjørnevej her hælder. CRANK IT UP siger jeg, og det går flyvende nedad i 21’nde.
Nu hjemover ad jernbanestrækningen Notmark-Adserballe Stationsby. Nedlagte jernbanestrækning; der kommer ingen tog. Det sætter jeg pris på.
Her ude i det åbne er det igen lyst, så trods tvivlen undervejs når jeg hjem som vinder.
Gad vide hvor længe omverdenen har været ude af forbindelse med mig?
Fordi Cybercity havde opkøbt Tele2 som havde opkøbt Get2net, så har mine billeder til bloggen været væk nogen tid, for dem lægger jeg på sin egen server for at have fuld kontrol.
Nu bruger jeg en anden serverplads i stedet, og alt skulle være normalt, så normalt det kan være.
Det må være eneste gyldige kommentar.
Fandt dette tidligere brugte og velknoppede dæk frem for et par uger siden, fordi jeg var træt af at fedte rundt med mountainbiken uden at komme nogen vegne.
Og har siden kørt glad og fro.
Indtil jeg lige kom til at kaste et blik på det. Mine dækindlæg er orange, men det fremgår jo. Nok meget godt at jeg havde indlægget i.
Min yndlingssøns yndlingsudtryk. Det kommer i hvert fald jævnligt.
Plejer bare at forsøge lukke ørerne for den grimme lyd.
Men hov, lige pludselig er det gået op for mig, at det jo betyder lige præcis det samme som det lille ord jeg selv har så svært ved at sige, men som jeg GERNE vidt og bredt anbefaler alle andre at kommentere livets besværligheder med, for at komme videre:
Flyt og klip nogle bytes, tak himlen (og signalet fra NAVSTAR satellitterne), og se så Champagneløbet 2008 sådan lidt fra oven.
Selvom ikke kan benægtes at det er vores vinderrute mellem orienteringsposterne i forgårs, er den ingenlunde optimal, som udsnittet let overbeviser om.
Her Sønderskoven var det sværeste sted, hvis man som vi var for forivrede til lige at overveje, om den korteste vej nu også er den hurtigste eller bedste. Det er den ikke altid. Surprise. Stort set hele strækningen i udsnittet var for os én lang løben SPIDSrod mellem tjørnegrene og frem og tilbage over vandløbene. Det var vel nok skægt. Bagefter.
