Føj, hvor er det altså stinkende hedt for tiden, det føles nærmest klaustrofobisk, både ude og inde.

Varmen gør i løbet af dagen så dvask og træt, at benene er blevet kraftesløse og slatne som kogt makaroni, når jeg er kommer ud på cyklen. Hvis jeg overhovedet når så langt altså.

Nej, så er det bedste (selvfølgelig) hvis man kan komme af sted tidligt om morgenen og så køre IND I varmen undervejs. Inspirationen til at køre energisk videre er så helt anderledes, og kan være en hel fornøjelse, med forestillingen om Giroen og med Gimondi og Eddy i baghjulet eller -hovedet, under en bagende italiensk sol.

Udsigten til klimaforandringer har åbenbart allrede fået Vejdirektoratet til at tilpasse skiltningen, så de nu advarer om at vejen kan være spærret af en krydsende dromedar…

 

 

 

…en kamel…

 

 

 

– eller en wannabe …

 

Har i dag sat sadelhøjden 2 mm ned igen.

For 117’de gang skal jeg gentage at pigen IKKE er mit barn, jeg kender IKKE den kvinde, og må citere Bill Clinton …

 

…men så alligevel nøjes med at holde mig til fakta:

Puerto de Sóller, Mallorca, april 08.

Et skønt luksusproblem at have, problemet med at komme op af sækkestolen efter det sidste af Tour’ens eftermiddagstransmission, fordi baglårene kramper ved ethvert forsøg. Lige så jeg hyler op af forskrækkelse og smerte. Og griner ad det.
Det skønne er, at tilstanden beror på jeg kørte rigtig godt i dag, 150 km i det tyske “Rund um die Schlei ” cykelmotionsløb (RTF, Rad Touren Fahren). Det udgår fra Schleswig og rundt i landskabet omkring indfjorden Slien.

Vejrudsigten var ellers bla bla bla bla bla, som jeg gerne plejer at skrive, omend mere udførligt.

De ventede regnbyger var lige ved at få mig til at blive hjemme, men nu da det ikke var heldagsregn der var lovet, valgte jeg gukskelov i sidste øjeblik at give det en chance.
Godt, for vejrudsigten var ligegyldig derefter, og de byger der kom undervejs var nærmest velkomne da det kom til stykket. De kølede ligefrem dejligt undervejs, hvor motoren jævnligt var rødglødende.
.

.
Kraven kunne godt være vasket med Photoshop, det VED jeg, men et billede MÅ vel gerne sige noget om livet som det er.

I år havde jeg ellers tænkt mig forsøge blande mig med alle slags cyklister, for ligesom at opleve noget mere, og ikke bare den sædvanlige endorfinrus. Startede egentlig i bageste halvdel, men da de første kilometer af starten var ovre, var jeg kommet til (det var i dag ellers bare for ØVELSENS skyld) at sidde så godt, i en skrumpende ottemandsgruppe helt fremme, at jeg bare ikke KUNNE smide sådan én fra mig.
Derfor blev det til en nonstop i rasende tempo de første 72 km til depot 2 (Kontrolle 2, som det hedder dernede).

Heldigvis kom jeg efter stoppet til at køre med flere forskellige andre. Ved tyske RTF tages aldrig tid, ligesom der ikke er nogen resultatliste eller bare liste over de gennemførte. Man lusker bare i mål. Men sjovt nok går der tilsyneladende ikke dybere skår i fornøjelsen og fremdriften af den grund.

Tidligere hvor jeg har skrevet fra cykelmotionsløb i Tyskland, sagde jeg at det var lidt usikkert hvorvidt tyskerne kunne køre på cykel. Det kan en hel del af dem. Hurra, de er ligesom os.
.

De kan også spise kage.
Hurra, ligesom mig.

Der falder brænde ned.

 

Hvis altså man ikke passer på.
Klippestykker fra bjergvæggen falder ned af sig selv, eller de går løs når bjergklatrere øver sig dér.

Vi er ved en lillebitte havneby Port Valldemossa på Mallorcas nordkyst, og er cyklet derned ad 4 km smal vej af hårnålesving. Den snor sig ned til havet fra hovedvejen, som går højere oppe langs kystens bjergryg.

Drøner man nedad på cyklen er det med at have øjnene med sig, for der ligger også faktisk et klippestykke hist og her.

Mine to cafékompagnoner er lige netop nået først ned til restauranten.

.

.

.

.

Medsolende mallorcakat

 

Port Valldemossa er en charmerende lillesøster til det større og kendte Sa Calobra længere oppe ad kysten, hvor opkørslen er tre gange længere, men til gengæld også bred og trafikeret. Der er endda begrænsning for busser, så de må køre derned om formiddagen og opad om eftermiddagen. Jeg har aldrig selv været der. Gemmer det stykke af lagkagen, så der er noget til en anden gang. Opad igen.

 

.

.

.

Til sidst atter et vue ovenfra, hvor havnen kun lige anes dernede.

.

.

.

.

Det ser da også godt ud på papiret.

.

PØLSEPINDEN burde overskriften have været, for jeg kan åbenbart blive ved at koge suppe på den, cykel-mallorcaturen i april.

– så jeg blev helt overrasket, ved for nylig at blive spurgt om jeg ville køre med på et Gentleman-hold til Landsstævne 2008 på Fyn 13-14. september.

I allerførste række er jeg naturligvis beæret over at nogen overhovedet gider cykle med mig.
Dernæst indser jeg at der nok ikke er nogen juniorafdeling på sådan et hold.
Og til sidst tænker jeg på en Radiserne-strip med Nusers halvdesperate ræsonneren: “Da jeg var hvalp, var hver eneste dag fuld af lykke…solen skinnede hver morgen…og aftenerne var kølige og vidunderlige…og så…pludselig…BANG!…nærmer jeg mig støvets år!“

 

Nå, en venlig invitation er altid positiv, så det vil jeg bestemt overveje. I forvejen har jeg faktisk allerede haft kig på hele pakken til Landsstævnet, til 300 kr.:

2 x morgenmad
Festmiddag lørdag
Frokost søndag
Deltagelse i alle løb:
– Tidskørsel storhold 93 km (lørdag)
– Enkeltstart 30 km (søndag form.)
– 4-mandshold 30 km (søndag form.)
– Postmasterløb, individuelt linjeløb 93 km (søndag eftm.)

Derudover er der for alle gratis lig-in-overnatning på skolen fredag og lørdag, samt energidrik og en energibar ved storhold og Postmaster løb.

Det er egentlig ikke så galt. Som skribent og sandhedssøger må jeg tilføje, at det derudover er påkrævet man har M-licens (225 kr./år) eller køber en endags-M-licens (50 kr./dag), undtagen ved Postmasterløbet.

Det skal jeg forklare hvad betyder, senere.

Cykelmotionsløbet Fryndesholmløbet er en nyskabelse, som blev kørt første gang sidste år, og nu igen for to uger siden.

Navnet kommer nok af at startstedet er Fryndesholmskolen i Fynshav på Als. Arrangøren er den nystartede NSU-Fynshav Cykelklub (det står for Notmark Sogns Ungdomsforening).

 

At der var lovet regn ved jeg lagde en dæmper på nogle der ville være kommet, men alligevel tror vi var mødt 8 fra cykelklubben. Løfterne holdt forresten, og det silede ned de fleste af de 110 km. Men en behagelig regn, hvis man kan acceptere dén selvmodsigelse, for der var ganske varmt, og bagefter brød solen da også frem.

På den sidste halvdel begyndete punkteringerne at komme, jeg selv undgik dem heller ikke, men slap klubkammeraterne for at hengive mig til slangeskift i busskuret ved Sarup.
Nåede aldrig op til dem igen, men kunne til gengæld heldigvis slå følge med en kvartet fra Starup Cykelmotion og Bredsten Cykel Motion.

De var til gengæld lette at køre op til, for de havde netop igen en punktering og ikke flere reserveslanger tilbage. Så var det dejligt at kunne optræde som en reddende engel. Ganske vist havde jeg heller ikke selv flere slanger tilbage, men en enkelt selvklæbende lap klarede problemet. Et plaster på såret for den punktértrætte kvartet. Det var for deres vedkommende dagens ottende, men heldigvis også sidste punktering, og vi var herefter alle velkørende til mål.

 

Fryndesholmløbet udfylder det tomrum der blev efter de hedengangne Nordals-løbet og Tour de Als. Det eneste tilbageværende af de 3 “gamle” cykelmotionsløb på Als er Alssund-løbet , men der er ruteforløbet overvejende på jyllandssiden. Derfor er det er yderst velkomment, at Fryndesholmløbet er kommet til, så der igen er lejlighed til at vise cykellandskabet på selve øen frem.

For dem der søger cykelmotionsløb arrangeret i DCU-regi indenfor Sydjylland-Fyn regionen, må dette være en af de oplagte.
Kommer man fra Fyn er det i hvert fald ligetil, for færgen fra Bøjden ankommer lidt i 8 til Fynshav, hvor starten går fra klokken 9:00.

 

Hvad skal jeg kalde dette billede fra igen hjemme på solterrassen – “Hvide sokker” ?