Altså ligesom den sang med Eddie Skoller, hvor han ellers sgutte kan få sit billede på forsiden af Søndags B.T.

Jeg havde lavet en tysk udgave af blogberetningen fra Förde-CTF mountainbikeløbet. Så kunne jeg vise mine billeder og give en “Bericht” til interesserede i Tyskland og på den måde ligesom give noget igen, nu jeg havde haft fornøjelsen at køre dernede og møde rare mennesker.
Også for at producere. Og så selvfølgelig for at vise mig selv, klart 🙂

Det tog nærmest en hel dag med ordbøger og googleopslag for at finde gloserne og et bare rimeligt bud på grammatikken. Jeg er ikke god til at tale eller skrive det, jeg vil ellers gerne. Måske lærer jeg det.

Nu er den kommet på forsiden af Helmuts-Fahrrad-Seiten, den gode store cykelmotionsside for Nordtyskland, med en henvisende omtale.

Juhuu, det er jeg rigtig glad for. Det tager jeg som en hædersbevisning, sagt med alt for store ord, eller i det mindste som en antydning af at den kunne bruges.
I min lille verden er sejrene selvfølgelig tilsvarende små.

I den store verden er de store.
Trine har lige nu fået VM-sølv på cykelbanen. Tillykke!
Og kommet på forsiderne, selv på forsiden af helleshyggeblog !

Nu vil jeg gerne snart ha’ denne udsigt

.
og dette par stænger.

– arrangeret af Radsport Club Oeversee, i søndags på den tyske side af grænsen, i skovene på den anden side af Flensborg fjord.

CTF, Country-Touren-Fahren, er i Tyskland en udbredt (og misundelsesværdig) løbsform indenfor motionscyklingen, enten på mountainbike eller på crosscykel i terrænet, vistnok overvejende i vinterhalvåret.

Rammerne for arrangementet cirka de samme som ved et almindeligt motionscykelløb, men man følges så nogenlunde ad på en turen, idet der er “guider”, mastere, fra den arrangerende klub, turledere der kender ruterne, i stedet for skiltning. Det fremgår næsten af kortet hvorfor det er helt fint at have en indfødt guide.

.

.
1-2 guider fører altså hver gruppe, og gruppen består af alle dem der vil køre samme distance og eventuelt tempo. Ruterne og distancerne (3-4 forskellige) er planlagt på forhånd, og man slutter sig bare ved starten til den gruppe der kører ønskede strækning.

Som i alle tyske motionsløb gratis for unge under 18, og meget små startpenge for os andre. Ta’ den! Burde inspirere. Tilmelding på stedet. Og varm suppe, kager og kaffe bagefter.

Lykkedes mig at komme afsted hjemmefra om morgenen, selvom det var fristende at blive (liggende) hjemme, nu jeg ingen forhåndsaftaler havde. Men endnu har jeg aldrig oplevet at fortryde nogen af den slags cykeludskejelser, undervejs eller bagefter, så det er bare om at have tillid til dét.

Den meste regn kom vist om natten, så det var noget opblødt mange steder på skovstierne. Det regnede også nu og da undervejs, men betød ingenting, man var jo svinet til i forvejen. Ruten var utrolig, næsten udelukkende på stier i skovene omkring Glücksburg-Holnis, stor udfordring.

Gætter på der var 40-50 stykker til starten, klokken 10.

.

.
Kom i mål sidst på eftermiddagen, efter gruppen havde haft tre kædesprængninger med udbedring derude, og tre gøren holdt ved depot.
For mit vedkommende desuden en rejustering af et sæt nye bremseklodser der næsten blev slidt ned på denne ene tur, af meget mudder plus mange bakker og forhindringer.
Det var nu ikke på noget tidspunkt så mudret at man ligefrem sad fast eller skulle sejtrække igennem, i hvert fald ikke med lidt forudseende manøvrering.

Havde den lykke at være mellem de overlevende 6 i gruppen på “die Marathonstrecke”, til gengæld var alle de andre var gået hjem da vi kom ind. Men der var da suppe, kaffe og nogle kagekrummer tilbage alligevel. Min spøg, der var kage nok, dagen reddet.

Da jeg tog hjem til Sønderborg var min cykel oven i købet renere end da jeg tog afsted, for der var en varmtvands-højtryksrenser til rådighed. Understellet fik også lige en tur før cykelskoene skulle af.
.

.

Resten af mine fotos kan ses som diasshow her.

Desuden findes der arrangørklubbens billeder (under “Photogalerie”) og en tysk deltagers billeder.

 

Der er mere om tyske motionscykelløb, CTF og RTF (Rad-Touren-Fahren, på racercykel), i et indlæg bragt i cykelklubblad sidste år.

Bor man i overkommelig afstand fra Nordtyskland, er det oplagt at deltage i cykelarrangementer her, der er noget forfriskende og lidt anderledes over dem.
Bedste sted at finde dem er www.helmuts-fahrradseiten.de under Termine.

Min bedstemor blev født den 8. marts 1901. Let at huske.
Hun var den ottende af tolv søskende. Derfor blev hun døbt Ottilie.

Hendes konfirmationsbillede.
Hun blev meget gammel.

Jeg kom til at tænke på det igår aftes, fordi jeg så Andie MacDowell i The Last Sign, der kredsede omkring tallet 8 og hvor smukt og perfekt det er; det kan skrives fuldstændig uden at løfte blyanten og minder om det matematiske uendelighedstegn. Og fordi det er min fødselsdag også.

Alt for mange bekymringer om ingenting. Regnen kom om natten men gik igen allerede før vækkeuret ringede. Dagen blev grå, men tør. Fint nok for cykling, men nu ikke meget lys til simple lommekamera.

 

Lykkedes gennem massekassation og svedig efterbehandling alligevel at få lavet en helt rimelig fotoserie fra turen

Start og slut var herunder, hvorved jeg har lejlighed til at præsentere det nye klubhus, på den fede adresse Verdens Ende 6, Sønderborg.

Die Lage ist alles, som tyskerne siger når de skal leje sommerhus. Beliggenheden er alt. Det er nu hverken til salg eller leje, for klubben har selv købt huset her i sommers.

 

Og dér smutter så lige den sidste hjemad efter Gendarmstituren, ciao Jørn.