Månedsarkiv: februar 2008

Slette udsigter med godt vejr

Uha, det er lørdag eftermiddag og stadig godt vejr, solen skinner endda.

Og det er skidt, for det betyder at det regnvejr der SKAL komme forbi ifølge vejrudsigten, er forsinket og kan risikere at strække sig til i morgen søndag med.

Søndag er det nemlig dagen for årets “Gendarmstituren” i cykelklubben, hvor vi sammen med de omliggende cykelklubber plus special-guest-HaderslevCK kører MTB fra Sønderborg ad gendarmstien der følger vandet til Padborg, og så hjem igen.

Nogle år har det været blæst og bidende koldt, andre gange regnfuldt og diset, sommetider frostvejr og iset, eller sågar ti centimeter sne. Og en gang i mellem har vejret været fint.

Begivenheden er så meget et must, at jeg endnu aldrig af vejrligsgrunde er blevet hjemme, så i morgen skulle nødig blive første gang.

Marcipangrisen

Nogle steder har de lige haft bunker af marcipan superbilligt. Rabatten er måske fordi man jo må siges så at have købt den i god tid. En rigtig kaloriebombe.

Ved et naturens lune, så ligner de sjovt nok mest af alt en stang dynamit. Ja, indeni oven i købet plastisk sprængstof.

Spræng-marcipan, som Clara Ponoptidan kalder det i Støvsugerbanden.
Marcipan var ikke engang et udtryk opfundet til lejlighden, men den pyroteknisk faglige jargon for plastisk sprængstof. Nogle typer har endda ikke alene marcipanudseendet og -konsistensen, men angiveligt oven i købet en stærk sødlig nærmest marcipanlignende lugt!

Bare for en sikkerheds skyld bid lidt forsigtigt, næste gang du sætter en marcipanlignende masse til livs.

antonbergguf

 

 

 

Igår var stangen hel, selvom jeg kun har taget én lille skive ad gangen.
Og selvom jeg nu tager bestandig tyndere og tyndere skiver, så er den med garanti komplet forsvundet i morgen.

Infinitesimalregning er noget overvurderet teoretisk ævl.

Den korteste vej

I vintersæsonen er der ikke nogen formaliseret turlederfunktion i cykelklubben, så ved søndagstræningen aftaler vi ved starten hvem der finder på en god rute og leder undervejs.

Forleden søndag havde Benny æren, og fik takken:

Allerede efter de første fem kilometer lyder koret fra halvdelen af rødderne:
“Øv altså, hvorfor kørte vi ikke over Kær, det er da meget kortere”
“Ja ja, det skal jeg overveje næste gang”
Enkelte besindige indvender, at vi da alligevel er ude for at få cyklet noget, men det fortabes i tumlen.

Og senere:
“Øv, hvorfor kørte vi ikke ad stien over Notmark, den er da meget bedre, selv om den er længere”
“Nå, nu skal det så ikke være kort?”

Svært at gøre alle tilpas på én gang. Men uanset ruten får alle vi der er mødt op til fællestræningen altid cyklet.

I alle tilfælde er én ting dog sikkert: den korteste vej mellem to punkter er at blive hjemme.

Syg i ho'det

Blev syg i nat. Men kun hovedet, benene fejler ikke noget. Det er nok bihulerne.

Lavede slet ingenting i går, men det går vel an at vedligeholde cykeltræningen, hvis nu jeg pakker mig helt ind.
Håber ikke immunsystemet bliver irriteret og slår tilbage, nu det havde forventet sygeleje, kamillete og kiksekage.

 Det kan ikke se mere rædselsfuldt ud, men tørklædet tjener heldigvis på én gang at varme og formumme.

Næste gang vil jeg være lidt bedre forberedt; så skal tørklædet nok være sort, med et stort Z på hjelmen.

 

 

Opdatering: blev til 60 kilometer og en kold punktering, eller så var det omvendt.

makrelskyer
Undervejs en skøn himmel med makrelskyer over Gråsten.